Om dette arrangement
Filosofisk dannelsesrejse (3)
I kølvandet på naturvidenskabens ”gennembrud” blev man tvunget til at revidere en række af filosofiens grundbegreber. Med forkastelsen af middelalderens hierarkiske verdensbillede og dets fundament i en skolastisk metafysik opstod behovet for en ny metafysik, baseret på ”rationel” evidens. De store rationalister i det 17. århundrede (Descartes, Spinoza, Leibniz) opbyggede deres filosofiske systemer i blind tillid til fornuftens erkendefunktion. Denne tillid begyndte at blive anfægtet af Kant, der med ”Kritik af den rene fornuft” (1781) tog spørgsmålet om erkendelsens grundlag og ikke mindst dens grænser op til fornyet overvejelse.
Aftenens oplægsholder: Jørgen Hass, mag. art., pensioneret lektor, SDU
Entré: 150,- (Mobilepay), for medlemmer af Ældre Sagen 75,- kr. og unge under uddannelse med studiekort 50,- kr.
Den samlede pris for alle 10 foredrag i række er 1000,- kr. Se mere om tilmelding i programmet.