eReolen Global
eReolen Global indeholder over 4.000 engelske e-bøger og netlydbøger.
Der er titler både til børn, unge og voksne. Fra Young Adult til gode romaner, herunder krimier, fantasy, horror, Science Fiction og masser af spændende faglitteratur. Til børn er indholdet primært henvendt til aldersgruppen 10-13, men der kan også findes bøger til de mindste. Til de større børn og unge er der masser af Young Adult-serier.
Hent app'en 'Libby'
Hjemmesiden ligner eReolen, men er et selvstændigt website inkl. en app. App’en findes til iOS, Android og Windows. App’en hedder 'Libby', og når du har hentet den, kan du søge eReolen Global frem og logge ind med samme login som du bruger på eReolen.
Ligesom på eReolen er der kvoter for, hvor mange bøger, du kan låne ad gangen. Det er muligt at låne to bøger på samme tid og låneperioden er 21 dage. Det er muligt at aflevere bøgerne før tid. Oplever du, at en bog er udlånt, kan du reservere den. Du kan have to reservationer ad gangen.
Sådan kommer du i gang
Fra din smartphone eller tablet: Hent app’en ’Libby’ (til både iOS, Android og Windows)
Følg instruktionen på skærmen. Log ind med dit lånernummer og den pinkode du bruger, når du låner bøger på biblioteket
Fra din computer: Gå ind på ereolenglobal.dk
- Klik på ’Log på’ og vælg dit bibliotek i menuen
- Log ind med dit lånernummer og den pinkode, du bruger, når du låner bøger på biblioteket
- Hent det gratis program ’Adobe Digital Editions’ for at downloade e-bøger til din pc eller Mac. Eller læs bøgerne online på hjemmesiden uden brug af ’Adobe Digital Edition’ eller anden software.