Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021
Tirsdag aften blev den årlige overrækning af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris overrakt i København til den svenske debutant Elin Persson for romanen "De afghanska sönerna".
Bogen er brændende aktuel og handler om virkeligheden bag et asylcenters mure.
Juryens begrundelse lød:
"Med sin skønlitterære fortælling skaber prisvinderen en dokumentarisk følelse og sammensætter dygtigt billedet af en virkelighed, hvor ingen er ond eller god. Skildringen af de mennesker, som læseren møder, bliver aldrig sort-hvid eller forsimplet. Årets prisvinder beskriver med en sanselig detaljeskarphed den tilværelse, som hovedpersonen møder på et asylcenter, hvilket skaber en stærk identifikation med bogens karakterer og gør det umuligt at frigøre sig af billedet af en situation, hvor alle er afmægtige fanger, og i en vis forstand tabere. Fortællingen rummer ingen forklaringer, løsninger eller konklusioner, men den udvikler sig til en rasende anklage, som rækker langt ud over bogens sider – mod et system, som knuser dem, der er lavet af glas."
På dansk er bogen udkommet på Gutkind forlag og du kan reservere den allerede nu eller læse e- eller lydbogen via eReolen Go!.
Stort tillykke til Elin Persson.
[Oprindeligt skrevet af Københavns Biblioteker]