Skab gode læseoplevelser med dit barn
Skab gode læseoplevelser med dit barn

Højtlæsning med dit barn

21.04.22
Højtlæsning er en hyggestund for både barn og forælder. En stund til nærvær og fælles opmærksomhed.

Men læsestunden kan også styrke dit barns sprog. Især hvis I taler sammen om det, I læser.
Måske har du hørt om dialogisk læsning. Her lægges vægt på både læsningen og dialogen.

Hvad går det ud på?

Det kræver måske lidt tilvænning at læse dialogisk. Det er nogle små greb, der skal til for at læse dialogisk.
I stedet for at du læser historien fra ende til anden, skal I tale om bogen undervejs.

Hvis du synes, det ødelægger sammenhængen i historien, kan du læse den uden afbrydelser første gang.

I behøver heller ikke læse alle bøger dialogisk. Men metoden er en god anledning til at få barnet på banen, til at snakke om nye ord og være med til at fortælle historien
Ikke mindst får barnet plads til selv at sætte ord på oplevelser, som den læste historie minder om.

Hvad skal vi læse?

Start med at finde nogle bøger, som fanger barnets interesse. Alle billedbøger kan bruges til dialogisk læsning, men anbefalingen herfra er at begynde med bøger uden alt for meget tekst.
Lad evt. barnet sidde med en ting, der passer til historien, mens I læser sammen.

Sådan gør man

Før læsning

  • Find et rart og hyggeligt sted at sidde
  • Kig sammen på bogen for- og bagside. Hvad tror I, bogen handler om?
  • Tal om, at bogen har en titel og en forfatter. Måske også en illustrator, som har lavet billederne?

Under læsning

  • Tal om billeder og handling sammen
  • Hvad mon der sker på næste side?
  • Er der ord, som I ikke kender?

Efter læsning

  • Genfortæl eller leg historien sammen
  • Referér til bogen: ”Det er ligesom i historien, som vi læste…”
  • Læs bogen igen

Læse mere på Bibliotekernes Sprogspor og find masser af inspiration til læsning med dit barn.

Nogle forslag til læsning
GennemseGennemse
  • Billedbog

Min billedbog om vilde dyr

Af Elsa Fouquier (2022)
Mød forskellige vilde dyr og se, om du kan finde de dyr, der gemmer sig bag flapperne. Billedbog for børn fra 1-3 år
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Skal vi lege, Lille Kanin?

Af Jörg Mühle (2022)
Lille Kanin leger mange sjove lege. Det er sjovt at gynge og at plaske med vand. Hvad finder Lille Kanin ellers på? F...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Buller kan alt

Af Mervi Lindman (2022)
Buller kan så meget. Han kan gå, sidde, bygge et tårn af klodser og meget andet. Han kan også flyve, ja han er et sup...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Dyreunger

Af Sebastian Klein (2021)
Pegebog med dyreunger fra hele verden - formidlet af Sebastian Klein. Perfekt til 0-3-årige
Læs mere