Danmark og Tunesien - Lav en leg!
På DR Ramasjang kan du lige nu følge Hr. Skæg og Motor Mille i jagten på regnbuens guld, som fører dem til Tunesien. Serien er en del af fortællingen om Børnenes U-landskalender og Danidas hjælpearbejde i udviklingslande - og bibliotekerne er med.
I løbet af de næste fire uger kan du åbne fire "låger" i form af en nyhed, som sætter spot på Tunesien, hvor hjælpearbejdet foregår i år. Du kan også komme ind på Hovedbiblioteket med dine børn eller børnebørn og opleve nogle af de spændende ting, som Hr. Skæg og Motor Mille finder ud af om Tunesien, på egen hånd.
På Hovedbiblioteket kan I løse opgaver, som gør jer klogere på Tunesien, og hvordan det er at være barn i Tunesien. Sammen kan I snakke om, hvilke forskelle der er, når man bor i et land som Danmark, og når man bor i et udviklingsland som Tunesien, og hvorfor det er vigtigt at hjælpe nogle lande.
Børn i Danmark hjælper børn i Udviklingslande
Siden 1962 har børn i mere end 40 lande fået hjælp gennem Børnenes U-landskalender. Et skønt mix af julehygge og velgørenhed har betydet, at børn i fattige dele af verden har fået hjælp til at forbedre deres levevilkår og demokratiske forhold. Overskuddet fra julekalenderen går altid til gode projekter for børn i et udviklingsland, og samtidig giver kalenderen et indblik i ligheder og forskelle mellem børn i Danmark og børn ude i verden. Gennem salg af lågekalenderen er mere end 200 millioner kroner gennem årene blevet kanaliseret ud i verden til gav for børn i verdens brændpunkter.
Journalistik og demokrati
Udviklingshjælp handler ikke kun om rent vand, hungersnød og krig. Det handler også om at udbrede værdier og mindske konflikter. Overskuddet fra årets ulandskalender går i år til NGO’en International Media Support, som blandt andet arbejder for pressefrihed, ytringsfrihed og troværdige medier i Tunesien. Der er en tæt sammenhæng mellem demokratiske værdier, journalistik og forebyggelse af samfundsmæssige konflikter. Også gennem legepraksis kan disse værdier formidles til børn i både Danmark og Tunesien.
Alle børn har ret til et godt børneliv fuld af leg
Noget af det mest fantastiske ved leg er, at det er et universelt redskab til at have det sjovt, grine og hygge sammen. Leg er samtidig vitalt for børns udvikling, hvad enten du bor i Danmark eller i Tunesien. Samtidig er leg et helt fantastisk redskab til at lære at navigere i konflikter.
En af hovedingredienserne i en god leg er kreativitet. Særligt hvis ens ressourcer er begrænsede. Når man taler om forskelle mellem ulande og Danmark, er økonomiske forskelle en central faktor. Ikke alle har råd til fint og dyrt legetøj. Derfor kan legekultur være meget forskellig fra land til land. Ens for alle børn i verden er dog, at man med kroppen og fantasien, som de eneste redskaber, kan lege mange sjove og lærerige lege. At lege sjove og fysiske kamplege blot med kroppen som redskab, er heldigvis et privilegium, som alle børn har adgang til.
Leg og demokrati
Hvordan kan en voldsom pudekamp derhjemme eller en intens brydekamp i børnehaven, bidrage til den globale udviklingsdagsorden? Her præsenterer vi dig for kamplegens fantastiske potentiale. I Tunesien laver børn ikke så meget i fritiden, men alle børn kan lege. Ud fra en pædagogisk synsvinkel fremmer kamplege demokratiske værdier til gavn og glæde for børn i både Danmark og Tunesien.
Nogle af de mest fantastiske lege for børn i børnehaven og skolens yngste klasser, er slås- og kamplege. Her bruger man kroppen og kæmper mod hinanden. Disse fysiske lege er ideelle til at understøtte børns forståelse for sociale spilleregler. De oparbejder demokratiske kompetencer, hvor magt og styrke er centrale begreber.
Små børns kamplege har stor værdi i forhold til at lære at begå sig i et samfund, hvor man ønsker at fremdyrke værdier som eksempelvis ligestilling og tilegnelse af demokratiske værdier. Når man leger kamplege, udfordrer man ikke bare hinanden til kamp. Man udfordrer også børns indbyrdes forståelse for rettigheder, styrkeforhold og magt.
For at kamplegen bliver vellykket, kræver det ligeværd og fællesskab, samt et fælles ansvar for at overholde reglerne. Det er essentielt, at børnene kan udvise dømmekraft, selvkontrol og tillid, så ingen kommer galt afsted eller bliver kede af det. Derfor handler det grundlæggende om at lære at afkode hinandens signaler og grænser. Alt sammen med det formål at skabe gode og respektfulde relationer. Kamplege er helt oplagte at anvende, når eksempelvis børnehavebørn og de yngste skolebørn skal lære at navigere i konflikter.
Fire forslag til leg
Her får du inspiration til gode kamplege. Blandt FNs verdensmål finder man ambitioner om at skabe fred og demokrati, mindre ulighed og ligestilling mellem køn. Alle disse lege kan understøtte denne dagsorden. Ud over at have det sjovt, har legen også et læringsmæssigt potentiale.
-
Brydning
Lav en cirkel på jorden. Du kan bruge et langt tov eller tegne en stor cirkel på gulvet med et lille stykke kridt. Det gælder om at skubbe hinanden ud af cirklen. Aftal om I må sparke og slå. Du kan laves mange forskellige variationer. Eksempelvis kan du ændre på sværhedsgraden ved, at den ene part skal stå på ét ben eller ikke må bruge den ene hånd. På den måde kan du lave kampen mere fair, hvis der er fysiske styrkeforhold, der er urimelige. En anden variation kan være, at den ene part ligger på maven med den anden part ovenpå og først skal kæmpe sig fri. Det kræver mange kræfter at lave en god brydekamp, men en brydekamp er perfekt til at træne sociale spilleregler. En brydekamp tematiserer forskellige styrkeforhold. Husk altid, at en god brydekamp altid starter og slutter med en venskabelig og respektfuld hilsen; et håndtryk eller blot et nik, hvor man smiler og kigger hinanden i øjnene.
-
Tovtrækning
Tovtrækning er en klassisk styrkeprøve. Ved tovtrækning kan du eksperimentere med at lave forskellige hold med forskellige styrkeforhold, og blande køn og antal. Det handler om at trække så hårdt du kan og tvinge modstanderholdet over på den anden side af midterlinjen. Der kan varieres i sværhedsgrad ved at ændre på eksempelvis fodtøj eller underlag. Legen er oplagt til at tematisere, at mange faktorer kan spille ind på styrkeforhold. En mere simpel variant af legen kan være, at to personer tager hinanden i hånden med hver sin pegefinger og forsøger at trække den anden person til sig. En lille styrkeprøve, der er hurtig og let at lege.
-
Armlægning
Armlægning er ligeledes en god klassiker, som altid indgyder til en sublim fight, hvor det både handler om vedholdenhed og styrke. En god dyst vender også altid en forudgående afklaring af dystens spilleregler; eksempelvis om du må løfte albuen, bøje i håndleddet og skabe modvægt med din krop eller ved at holde ved bordkanten. Kun når der er enighed om disse spilleregler, bliver det en vellykket dyst. Andre variationer af dysten kan være at stå over for hinanden med foldede hænder, og på skift give hinanden et slag med flad hånd på den andens håndflade. Hvis du rammer den andens hånd, så må du fortsætte med at slå. Hvis du ikke rammer den anden håndflade, går turen over til modstanderen, som nu skal forsøge at ramme dine hænder. Det handler om hurtighed og koncentration, men det handler også om at afstemme slagets styrke, som du ikke overskrider din modstanders grænse.
-
Kamp med ”våben”
Det kan noget helt særligt at slås med våben. En god fægtekamp er altid sjov. Du kan lave dine egne sværd af eksempelvis pinde, skumgummi fra et liggeunderlag eller isolering til rør. Det handler om at skabe nogle fælles retningslinjer og finde det rette balancepunkt mellem, at våbnene bliver slagkraftige og virksomme, men samtidig sikrer en fair og tryg kamp, hvor ingen kommer til skade. Det handler om at fremdyrke vildskab og aggression i en kultiveret og selvkontrolleret form. Det handler om at prøve hinandens grænser af uden at overskride dem. En god fight kræver to ligeværdige parter. En heftig og voldsom pudekamp er ligeledes en fantastisk leg, hvis børnene formår at overholde legens aftaler, respektere grænse. På sigt at færdighederne i at mestre en kontrolleret, men meget vild pudekamp, overføres til at mestre demokratiske færdselsregler i samfundet.