Hjælp børnene i den virale jungle
Som forælder er det svært at overskue og følge de virale trends, der popper op som muldvarpeskud eller ukrudt. Mange forældre får lyst til at udstede forbud, inddrage mobiltelefonen og kappe internetforbindelsen, når de hører om en ny vanvittig trend. Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Sæt dig ind i hvad der foregår med de virale trends, som børn og unge drages af. Det er vejen frem for at få dit barn til at træffe nogle gode beslutninger, når det færdes på nettet. Børn og unge har brug for voksenhjælp, når de potentielt tilsidesætter al sund fornuft og overskrider grænser, mens de lever på YouTube og andre sociale medier.
Lær mere om den virale jungle
På det aktuelle kursus gennemgår eKurser.nu bl.a. en række trends som happy slapping, Tide pot-challenge, smack cam, prank-genren m.fl. som har floreret på sociale medier. Der er gode råd fra bibliotekaren, fra TV-værten Sofie Østergaard og en præsentation af, hvordan appen You Tube Kids for de 3-12 år er et tryggere miljø for børnene.
Kursets ambition er at give et grundlag for gode snakke med dit barn, til dagsordenen på et forældremøde, eller i klassesammenhænge, hvis emnet digital dannelse er oppe og vende på skolen.
Se mere på eKurser.nu