Årets bedste bøger til børn og unge
Mandag var en festdag for børne- og ungdomsbøger!
Vilma Sandnes Johansson vinder Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2022 for bogen Tænk ikke på mig (Litteratursidens anmeldelse). I bogen mærkes splittelsen for en teenager, der står på tærsklen til livet, mens hendes mor får uhelbredelig kræft. Målgruppen for romanen er 13 år+
Jan Oksbøl Callesen vinder Kulturministeriets illustratorpris for børne- og ungdomsbøger 2022 for Dumme lorteblomst (Litteratursidens anmeldelse). I bogen tegnes et billede af et barn på fire år, der oplever frustrationen ved en tegning, der ikke er god nok. Målgruppen for romanen er 5 år+
Læs motiveringsteksterne for de to prismodtagere.
P.S. Se de øvrige nominerede.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Kulturministeriet mandag den 27. marts.
Om priserne
Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Josefine Ottesen og Adam O.
[Oprindeligt skrevet af Barbara Rugholm, Litteratursiden]