Fra Aprilfestivallen 2022
Fra Aprilfestivallen 2022
Fra Aprilfestivallen 2022
Fra Aprilfestivallen 2022

Årets børneteaterfestival er slut

05.04.22
Bibliotekets medarbejdere Lea og Monica har tilbragt de seneste dage på børneteaterfestival i Esbjerg.

Hvert år afholdes en stor børneteaterfestival (Aprilfestival) et sted i landet, hvor alle landets teatre, der arbejder med teater målrettet børn, kan få lov til at vise deres forestillinger frem for teaterformidlere fra bl.a. bibliotekerne.

På Bornholms Folkebiblioteker plejer vi at kunne tilbyde ca. 4 offentlige forestillinger henover efteråret og vinteren, for de yngste børn.
Aprilfestivallen giver os mulighed for at se og udvælge de bedste forestillinger til vores publikum.

I år gik turen til Esbjerg, hvor Lea og Monica har haft nogle travle dage med at se en masse forestillinger til de yngste børn.

'Det er vigtigt for os at opleve reaktionen, fra de børn som er med som publikum til forestillingerne.
Børn er de bedste kritikere, da man hurtigt kan se på deres umiddelbare reaktion, om de kan lide stykket eller ej. Hvis de keder sig, mister de hurtigt fokus.'

Nu bruges den kommende tid til at udvælge de forestillinger, som vi vil glæde os til at kunne tilbyde jer til de lange efterårs- og vintermåneder.