Børnenes U-landskalender: Udstilling
I år støtter Børnenes U-landskalender naturen og børn og unge i Uganda og spillet her er en slags opvarmning til at lære mere om, hvad det er man støtter, hvis man har en U-landskalder derhjemme, men alle kan naturligvis være med.
Børnene kender sikkert allerede Hr. Skæg og Motor Mille og det er netop dem, der i den nye Ramasjang-serie 'Jagten på regnbuens eliksir', tager på en spændende rejse rundt i Ugandas flotte natur.
Prøv spillet
Brætspillet, som I finder på Rønne Bibliotek, går ud på, at man tager med Hr. Skæg og Motor Mille på en rejse rundt i Uganda for at finde regnbuens eliksir. Når alle eliksirer er fundet, gælder det om at nå først til Ugandalfs hule for at vinde.
Undervejs i spillet møder man en masse udfordringer, som man skal løse for at finde eliksirerne. Udfordringerne knytter sig til relevante tematikker i Uganda, bl.a. natur og dyr. Man skal fx plante bambus og træer, hjælpe skolen og undgå flodhesten.
I kan læse meget mere om Uganda og Børnenes U-landskalender her: Uganda - Børnenes U-landskalender 2024
Udstillingen er lavet af DR og Bibliotekernes Temasamarbejde.