Gode vaner med dit lille barn
03.01.22
Nyt år - nye gode vaner.
På Bibliotekernes Sprogspor (sprogsporet.dk) kan du lade dig inspirere af de mange gode tips og råd, til gode læsevaner med dit barn.
Dit spæde barn
Det kan måske lyde lidt overraskende, men det er faktisk muligt at låner bøger til selv helt små babyer. Bøgerne er med simple mønstre og kontrastfarver.
Som forældre kan du hjælpe dit barn ved at:
- Lade bøger være en del af jeres daglige rutine sammen
- Lade bøger ligge fremme som en del af legetøjet
- Vise, at du også selv bruger skrift og læsning i hverdage
Dit lidt større barn
En nærværende læsestund kan være et trygt anker i hverdagen. Både i de velkendte rutiner og når forandringerne og ufordringerne banker på.
Det er dejligt og hyggeligt at læse sammen.
Fem ting, du kan gøre for at hjælpe højtlæsningen på vej:
- Læs tidligt. Bøger er også for babyer. Selvom barnet ikke kan tale, lagres ordene til senere brug. Peg på billeder og sæt ord på genstande.
- Læs én gang til. Børn elsker at høre den samme bog igen og igen. Gentagelser har stor sproglig kvalitet.De skaber tryghed og er med til at integrere nye ord i ordforrådet.
- Læs på barnets præmisser. Se, rør, føl og brug genstande, mens i læser. Når kroppen og sanserne aktiveres, hjælper det på koncentrationen.
- Lad bøgerne stå et sted, hvor barnet selv kan nå dem. Bøger er brugsgenstande, der skal kunne vælges til på lige fod med legetøj.
- Husk selv at læse. Du er den bedste rollemodel, dit barn har.
Læs meget mere i nyhedsbrevet for januar 2022 på sprogsporet.dk
Sprogsporet har lavet en lille liste af bøger, som er gode til højtlæsning med dit 0-3 årige barn. Find den herunder.
Her kan du finde gode højtlæsningsbøger til dit 0-3 årige barn