Jubii - det er efterårsferie!
Der er altså noget helt særligt ved efterårsferien - det er som om den bare er en tand hyggeligere end de andre ferier - selvom juleferien er i skarp konkurrence!
Naturen får de flotteste farver, når træernes blade visner men endnu ikke er faldet af, og det hele dufter bare så... skovagtigt af svampe og fugtig jord, uhhmm.
Indimellem er vejret så dårligt, at man ikke gider at gå ud, men bare hellere vil blive indenfor og bygge hule i stuen eller lege gemmeleg.
Men det bedste af det hele er hyggestunderne med en god bog, mens man putter under et dejligt tæppe. Og hele familien kan sagtens læse sammen. I behøver ikke at læse i den samme bog, men I kan jo læse højt for hinanden eller sammen lytte til en lydbog, eller måske bare nyde at være sammen i stuen og mærke roen mens I læser.
Hvis I savner inspiration til gode bøger til efterårsferien, så får I lige nogle tips af os. God læselyst.