Se film for 0 points i februar
Se film for 0 points i februar

Se 'Karl Marx City' på Filmstriben

02.02.23
I februar er der igen mulighed for at se en ny 0 point film.

Filmstriben har også denne måned et godt tilbud til dig; en udvalgt film til 0 points. Så selvom du løber tør for points, eller bibliotekets månedsbudget er opbrugt, kan du altså stadig få lov til at se denne film.
I februar måned er det den interessante dokumentar 'Karl Marx City'.

Instruktøren Petra Epperleins far begik selvmord i 1999.
25 år efter Berlinmurens fald tager hun til sin barndomsby Chemnitz, dengang Karl Marx Stadt, for at undersøge, om der er hold i rygterne om, at hendes far var informant for Stasi.
I sin jagt efter sandheden får hun et indgående kendskab til Stasis overvågningsmetoder.

'Karl Marx City' viser, hvordan det gamle DDR var styret af efterretningstjenesten, og kombinerer personlig fortælling med historisk forskning for at undersøge Stasis, Østtysklands hemmelige politis, påvirkning på individer og samfund.
Filmen dykker ned i temaer om overvågning, propaganda og tab af personlig frihed.