4. juli
USA's uafhængighedsdag - 4. juli - er en nationaldag i USA, der fejres den 4. juli til minde om vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen af den Kontinentale Kongres, der erklærede de oprindelige koloniers uafhængighed som en ny stat, og derved ikke længere en del af det Britiske Imperium.
Før USA blev til Amerikas Forenede Stater hørte det vidtstrakte område under den engelske konge og var inddelt i 13 kolonier. I 1760'erne begyndte lederne i kolonierne at protestere mod forskellige engelske forsøg på at hæve skatterne. Englænderne var ikke imødekommende overfor kolonisternes sag og efterhånden udviklede konflikten sig til et væbnet oprør, der kom til at handle om et mere principielt spørgsmål om retten til selvbestemmelse. Under krigen erklærede staterne samlet, at de havde ret til at være uafhængige af England. Efter over otte års krig vandt kolonisterne endeligt og begyndte arbejdet med den forfatning som skulle samle de 13 kolonier i Amerikas Forenede Stater.
I 1774 samlede kolonierne sig i den såkaldte First Continental Congress for at organisere modstanden mod briterne. Det var ikke en permanent forsamling, men snarere en til lejligheden indkaldt kongres. Det efterfølgende år samlede de tretten kolonier sig igen i en Second Continental Congress i Philadelphia. Kongressen fungerede som det styrende råd for de oprørske kolonier. I 1776 bad man kongresmedlemmet fra Virginia, Thomas Jefferson, om at skrive et udkast til en uafhængighedserklæring. Efter konsultationer med Adams og Benjamin Franklin vendte Jefferson tilbage til kongressen, der talte sig frem til et endeligt resultat. Den færdige udgave blev vedtaget af kongressen i Philadelphia d. 4. juli 1776.
Hvorfor blev erklæringen så afgørende?
Erklæringen begynder med at fastslå, at det er selvindlysende, at mennesker er født lige og fra naturen besidder umistelige rettigheder (Den amerikanske revolution, se kilder). Det er det, man kalder naturretstænkning. Regeringer har man for at sikre disse rettigheder mod overgreb og tyranni. Helt centralt er det, at man insisterer på, at mennesker har rettigheder alene i kraft af, at de er mennesker. Sådan tanker var blevet mere og mere almindelige i 1700-tallet og kom også til at være styrende for den franske revolution få år senere og for den bølge af revolutioner, der fulgte i Europa og Sydamerika op gennem 1800-tallet. Den afgørende konsekvens af denne tankegang er republikanisme, kort beskrevet som de regeredes samtykke til at blive regeret. Uafhængighedserklæringen er gennemsyret af republikanske principper.
Det skal ikke glemmes, at the founding fathers havde en ret snæver definition af hvem, der var inkluderet i ”all men are created equal”. Medbestemmelse var de første mange år fremover begrænset til rige hvide mænd. Men blandt andet på grund af det klare naturretlige udgangspunkt i erklæringen og senere i forfatningen kunne grupper, der var blevet nægtet demokratisk deltagelse i samfundet, med god ret henvise til disse formuleringer og kræve deres legitime ret til medbestemmelse. Det gjaldt især for kvinder i 1910'erne og sorte i 1960'erne.
KILDE: Faktalink.dk - læs meget mere om denne vigtige tid i amerikansk historie. NB! Log ind med UNI-Login eller bibliotekslogin for at få de udvidede tekster mm.