Vi husker: Auschwitzdag 27. januar
Primo Levi: Hvis dette er et menneske

Auschwitzdag 27. januar

27.01.21
Primo Levi sad 1 år i Auschwitz

Den unge, italienske kemiker Primo Levi blev interneret i koncentrationslejren Auschwitz i 1944. Han havde været aktiv i den anti-fascistiske modstandsbevægelse, var blevet pågrebet af sine egne landsmænd og som jøde overgivet til de nazistiske allierede, der sendte ham og 650 andre italienske jøder med godstoget mod den for dem ukendte destination, Auschwitz.

Størstedelen, særligt kvinder og børn, blev allerede ved ankomsten til udryddelseslejren i det sydlige Polen skilt ud og sendt i gaskammeret, andre blev sat til at arbejde og døde efter kort tid af sult, overanstrengelse eller sygdom. Levi var blandt de ganske få, der kom til at opleve Den Røde Hærs befrielse af lejren.   

Erindringerne fra Auschwitz blev til en bog - et vidnesbyrd. Et meget stærkt vidnesbyrd

”Det var oplevelsen af lejren og den lange rejse hjem, der tvang mig til at skrive. Jeg skulle ikke kæmpe med dovenskab, stilistiske problemer forekom mig latterlige, og mirakuløst fandt jeg tid til at skrive uden at forsømme mit arbejde. Det virkede, som om bøgerne allerede var der, færdige inde i mit hoved, og alt jeg skulle gøre, var at lade dem flyde ned på papiret,” forklarer han.

'Hvis dette er et menneske'; et af de væsentligste, litterære bidrag til eftertidens forståelse af nazisternes forbrydelser og ikke mindst koncentrationslejrenes indre logik. (KILDE: Litteratursiden.dk)

Læs hele portrættet af Primo Levi på Litteratursiden.

I børnehøjde 

Det kan være svært at 'forklare' Auschwitz for børn. Vi mener, at et virkelig godt bud er bogen (og filmen) 'Drengen i den stribede pyjamas'. Find lydbogen nedenfor.

Reservér titlerne i biblioteket
GennemseGennemse
  • Ebog

Vidnesbyrd : Hvis dette er et menneske, Tøbruddet, De druknede og de frelste

Af Primo Levi (2016)
Samling af den jødiske, italiensk-fødte forfatter, humanist og kemikers (1919-1987) tre bøger om Auschwitz. Om daglig...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Vidnesbyrd

Af Primo Levi (2022)
Samling af den jødiske, italiensk-fødte forfatter, humanist og kemikers (1919-1987) tre bøger om Auschwitz. Om daglig...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Drengen i den stribede pyjamas

Af John Boyne (2012)
9-årige Bruno flytter med familien fra Berlin til et sted han kalder for "Afsides", hvor der ligger en indh...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Drengen i den stribede pyjamas

Af John Boyne (2012)
9-årige Bruno flytter med familien fra Berlin til et sted han kalder for "Afsides", hvor der ligger en indh...
Læs mere