DRs romanpris til Carsten Müller Nielsen
Der er datoer man husker for altid. En af dem er for mit vedkommende d. 26. april 1986. Det kræver selvfølgelig, at man er gammel nok til at bide mærke i verdensbegivenhederne, men det var undertegnede dengang, da nyhed om Tjernobylulykken ramte alverdens medier. Og det er den begivenhed, som danner rammen for den prisbelønnede roman af Carsten Müller Nielsen.
Seks aktuelle danske romanforfattere var nomineret til DR Romanprisen 2020. Carsten Müller Nielsen er stort set fløjet under radaren i den litterære offentlighed siden sin debut i 2010. Mon ikke det er slut nu, hvor han er årets modtager af DR Romanprisen?
Om 'De døde fylder dagene med en smag af mønter'
I en bar i Estland sidder en soldat fra Ukraine og fortæller sin historie til en prostitueret kvinde. Han har været med til at rydde op efter atomkatastrofen i Tjernobyl og gør sig nu klar til at dø af stråleskaderne. Vi møder soldaten i Carsten Müller Nielsens roman 'De døde fylder dagene med en smag af mønter', som er kandidat til DR Romanprisen 2020. For forfatteren bør begivenhederne i Tjernobyl være et kæmpe wake-up call for menneskeheden. Også i dag, tredive år efter ulykken skete.
- Læs mere om Carsten Müller Nielsen på Litteratursiden
- Forfatterweb.dk
- Se DRs portræt
KILDE: Litteratursiden og DR.