Læsernes bogpris 2020: Maren Uthaug for 'En lykkelig slutning'
Læsernes bogpris 2020: Maren Uthaug for 'En lykkelig slutning'

Maren Uthaug vinder Læsernes Bogpris

16.04.20
Læserne er vilde med Maren Uthaugs slægtsroman 'En lykkelig slutning'

En forrygende roman om et dynasti af bedemænd, nekrofili, medlidenhedsdrab, overtro og gengangere. Ikke for sarte sjæle.

Efter tre ugers afstemning, hvor landets læsere har kunnet vælge blandt 10 danske udgivelser fra 2019, er årets prismodtager blevet forfatter og tegner Maren Uthaug for bogen 'En lykkelig slutning', udgivet på Lindhardt og Ringhof. Med æren følger en check på 100.000 kroner.

NB! Se Maren Uthaugs video-hilsen nederst på siden.

Bedemænd, epidemier og begravelsesritualer

Det er en vild oplevelse at læse 'En lykkelig slutning', og ét er sikkert - det bliver aldrig det samme at gå til begravelse igen.

Dødens tabuer får en tur gennem vridemaskinen, og krydret med Maren Uthaugs morbide humor og sarkastiske tone er der lagt op til en forrygende slægtsroman om en lang generation af bedemænd og døden i dens mange afskygninger. Bogen er desuden en rejse gennem 200 års epidemier i Danmark og er derfor uhyggelig aktuel lige nu.

"Begravelsesritualer og vores omgang med døden henover to århundreder udfolder sig gennem syv generationer af bedemandsslægten Christiansen i Maren Uthaugs nye hæsblæsende slægtsroman. Det skorter ikke på morbide oplysninger og mærkelige begravelsesritualer, ligesom menneskets mørke skyggesider vises frem med læseren som eneste øjenvidne. Alt sammen fortalt i Maren Uthaugs vanlige stil med en god portion grotesk humor og et glimt i øjet." (Uddrag fra Litteratursidens anmeldelse af En lykkelig slutning)

Rå humor får svære emner til at lette

Maren Uthaug både udfordrer og holder læseren fanget, når hun skriver og har tidligere udgivet de anmelderroste romaner 'Og sådan blev det' og 'Hvor der er fugle', som modtog DR Romanprisen i 2018.

Derudover står Maren Uthaug bag Politikens herlige stribe 'Ting jeg gjorde', hvor hun med sine enkle streger og ord sætter danskernes hverdag i relief på humoristisk vis. Følg forfatteren på 'Marens blog', hvor hun dagligt poster tekster, billeder og tegninger. 

Læs mere om Maren Uthaug og hendes forfatterskab på Forfatterweb og på Litteratursiden.

Køb bogen lokalt hos Williamdam.dk

[Oprindeligt skrevet af Aalborg Bibliotekerne]

Find Maren Uthaugs bøger på eReolen
GennemseGennemse
  • Ebog

En lykkelig slutning : roman

Af Maren Uthaug (2019)
Nicolas er syvende generation af bedemænd og han fører familieforetagendet videre. Han er samtidig nekrofil og alle h...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Hvor der er fugle : roman

Af Maren Uthaug (2017)
Johan vil arbejde som fyrpasser, men det kræver at han er gift. Han gifter sig derfor af nød med Marie og ikke med ha...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Og sådan blev det : roman

Af Maren Uthaug (2013)
En ung pige tvinges væk fra sin samiske verden og skal nu vokse op i Sønderjylland. Hele livet føler hun sig fremmedg...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Tegneserie

Sådan overlever du livet : 100 gode råd til teenagere om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed

Af Maren Uthaug (2018)
Tegneserie. 100 råd i form af korte humoristiske tekster med tegninger til teenagere og alle andre, som ønsker et god...
Læs mere