Marie anbefaler: Brød og mælk

Svenske Karolina Ramqvist har skrevet en kompleks, men alligevel enkel fortælling, hvor mad - forberedelsen, tilberedelsen, fortæringen - er omdrejningspunktet. Mad er trøst og kærlighed. Mad er duft og smag, mad er en færdighed, mad er en nedarvet kunnen, mad er en klassemarkør og en flugt.

Det er en roman om 3 generationer af kvinder i en svensk familie set med barnets, siden den unge piges og voksne kvindes øjne. Relationerne dem i mellem. Pigen er ensom og lille og meget efterladt til sig selv. Var det ikke for morforældrene ville man nok kalde hende forsømt. Et sted på vejen mellem barn og ung vokser en spiseforstyrrelse frem. 

Sproget er rigt, sanseligt og man mærker duften af mandariner, nybagte kanelbuller og mormors bankekød.

Er pandekager tryghed?

Sjældent har jeg oplevet at være så tæt på et barn, en pige og alle hendes bekymringer – ikke mindst de små – alt det hun er bange for, når moderen lader hende være alene hjemme. Alt det hun ikke forstår og burde have haft svar på. Men hun tør ikke tale højt om de ting, hun er bange for, og det er egentlig mærkeligt, da rummet med moderen beskrives som trygt, men trygheden manifesterer sig måske mere i en stabel pandekager som altid står klar, når moderen smutter ud til fest eller kærester.

Hukommelsesarbejde

Romanen bygger på forfatterens egen hukommelse – og er som sådan eb autofiktiv roman. Ramqvist trækker også på den kollektive hukommelse i sin fortælling, et greb som Annie Ernaux benytter i sine romaner.

Bonus: Se Forfatterwebs interview med Karolina Ramqvist.