Mød Harald Voetmann - Lousiana Channel præsenterer videoserie om 12 danske forfattere
Harald Voetmann (Foto: Louisiana Literature)

Mød Harald Voetmann

28.01.21
Louisiana Literature præsenterer videoserie om 12 danske forfattere

Under titlen 'Der hvor litteraturen opstår' er kunstmuseet Louisiana - dvs. litteraturfestivalen Louisiana Literature - ved at udsende en række portrætter af danske forfattere.

”Vi finder det vigtigt at indfange nogle af vores fineste forfattere på video, også for eftertiden, og vi glæder os til at dele video-serien med alle dem, som gik glip af dette års Louisiana Literature og en lang række øvrige litterære begivenheder”, fortæller festival-leder Christian Lund

Harald Voetmann

“Min interesse som forfatter ligger nede i 'skidtet', der hvor livet leves."

Tag med til den svenske ø Hven sammen med en af Danmarks mest fejrede yngre forfattere  Harald Voetmann. Her præsenterer han sin roman 'Alt under månen', som foregår på Hven i 1500-tallet, hvor Tycho Brahe var i fuld sving på sit selvbyggede observatorium.
 
 Voetmann fletter gamle tekster sammen med sine egne ord i en historisk roman, en tidsrejse set fra 'skidtets perspektiv'.

Tag de gode høretelefoner på og læg benene op, interviewet varer ca. 25 minutter. Se med her.

Reservér Alt under månen
GennemseGennemse
  • Bog

Alt under månen

Af Harald Voetmann (2014)
I almanakform fortælles om årets gang i 1500-tallet. Fortællerne er Tycho Brahe og hans assistenter på Hven
Læs mere