Monica anbefaler sjov og rørende roman
T. J. Klune har skrevet en virkelig humoristisk, rørende og eftertænksom roman, som henvender sig til den unge og voksne læser.
Wallace er en frygtet men dygtig advokat. Da han pludselig dør, bliver han nødt til at forlige sig med tanken om at han virkelig er død, og dermed ikke kan vende tilbage til sit tidligere liv som arbejdsnarkoman.
Dét passer ikke Wallace, som er vant til at benytte alle døgnets vågne timer på arbejde.
Da Wallace havner på en slags mellemstation for efterlivet, bliver han tvunget til at indse, at han nok ikke har levet sit liv på bedste vis, mens han havde det.
Mens vreden langsomt fortager sig, får Wallace øjnene op for andre end sig selv, og indser hvor meget han har undertrykt sine følelser og såret andre.
Men selvom Wallace er død, kan han måske stadig nå at hjælpe andre og rette op på tidligere fejltagelser.
'Under den hviskende dør' er en roman iblandet fantasy og magisk realisme og er skrevet i et humoristisk og letlæst sprog.
Monica kan også anbefale børnebogen 'Eventyrhuset' af samme forfatter.