Nordisk Råds litteraturpris 2021: Ursula Andkjær Olsen og Asta Olivia Nordenhof er nomineret

Digtsamlingen 'Mit smykkeskrin' og romanen 'Penge på lommen' er de stærke danske bud på Nordisk Råds litteraturpris 2021. Begge bøger peger på nogle styrende strukturer i vores verden og viser, at vi som mennesker er en del af en større sammenhæng.

Ursula Andkjær Olsen og Asta Olivia Nordenhof er to exceptionelle stemmer i dansk litteratur, og nu er de sammen med 12 andre forfattere i spil til den prestigefyldte pris. På vidt forskellige måder viser de to forfattere, hvordan økonomiens logik styrer vores virkelighed, og begge forfattere har da også fra starten af deres forfatterskaber været nogle af frontfigurerne i den samfundsvendte litteratur.

Mit smykkeskrin – digte om overgangsalderen

Ursula Andkjær Olsen (f.1970) har siden sin debut i år 2000 skrevet over 15 bøger, primært digtsamlinger, en roman og flere hybridværker. Hun fletter en vifte af komponenter sammen i sine digtsamlinger, som mimer strukturer i den klassiske musik. Sproget bliver en levende organisme, hvor tingene får betydning af de relationer, de indgår i. Hun har i høj grad inspireret yngre generationer af digtere, ligesom hun i dag også er ansat som rektor for Forfatterskolen.

I 'Mit smykkeskrin' folder digtene sig ud i tid og som tråde til de andre digte i en imponerende netværksstruktur. Digtsamlingen viderefører emner om moderskab og tab, som har været centralt i forfatterskabet siden ''Det 3. årtusindes hjerte', men det nye er, at temaerne nu knyttes sammen med overgangsalderen: ”jeg er en mor/som ikke gør nogen til søskende/som ikke kommer til at gøre nogen til søskende.” Ursula Andkjær Olsen viser, hvordan overgangsalderen sætter spor i krop og sind samtidig med, at den er en del af et større kredsløb.: "jeg får lov at prøve at dø/ før jeg er død/ jeg får lov/ det er en gave/ det er noget som ikke indstifter en gæld/ det er noget som ingen kan tage fra mig// overgangen fra frugtbar til ikke-frugtbar/ fra fuldmåne til nymåne/ jeg bliver jomfru igen// jeg bliver pige/ igen".

'Mit smykkeskrin' viser livets biologiske og følelsesmæssige cyklus, og overgangsalderen er en del af dette pulserende system, hvor vi optager, afgiver og giver tilbage og er tæt forbundet med naturen og med økonomien som en større orden. Digtsamlingens syv dele adskilles af Sophia Kalkaus fotografier og har titler som 'Bankboks' og 'Mit smykkeskrin', og de peger ligesom forsidens røde beholder på livmoderen.

Døden spiller en stor rolle i digtene, ligesom der er spor af eventyr og myter. I hvert afsnit optræder et kursiveret, fortællende digt, og her dukker jeg’ets barn og døde mor op som stemmer og nærvær, men også som savn, og de er en del af det større kredsløb, hvor alting hænger sammen: ”at have/et sted i sig/erindringen om at have været/mindst to/sammenhængende organismer/den ene inden i den anden/som husker at have været inde i en tredje/måske husker//en civilisation af kæder af mindst to/ingen er alene”.

Læs om Ursula Andkjær Olsen på Litteratursiden.

'Penge på lommen' - udsatte skæbner på velfærdsstatens vrangside

Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) debuterede i 2011 med den fine prosabog 'Et ansigt til Emily', og fik sit store gennembrud i 2013 med digtsamlingen 'Det nemme og det ensomme'.

'Penge på lommen' har undertitlen 'Scandinavian Star - Del 1' og er en socialrealistisk roman, der viser, at der altid er nogen, som betaler prisen for kapitalismen. Romanen foregår i 80'erne og er den første af i alt syv, som skal fortælle om branden på færgen Scandinavian Star i 1990. Den fortsat uopklarede sag, der kostede 159 mennesker livet, er et baggrundsmotiv for fortællingen om ægteparret Kurt og Maggie. Kurt investerer overskuddet fra sit busselskab i Vognmandsruten, der havde forbindelse til Scandinavian Star.

Som læser overrumples man af Nordenhofs poetiske beskrivelse af Kurt og Maggies måder at være i verden på. Maggie og Kurt kommer fra trange kår, og Nordenhof skriver med stor ømhed og indlevelse de to udsatte skæbner frem på velfærdsstatens vrangside. Ligesom i sine tidligere bøger giver hun således stemme til de udsatte i samfundet. Romanen viser på en tankevækkende måde, den store rolle penge spiller i deres relation og i deres liv i det hele taget. På sin vis oplever de sig selv som ting blandt andre ting: ”Hun er prisgivet, det er klart, alle disse mænd med deres støvsugere og hundeansigter, men hvad skulle hun ellers gøre, tage arbejde på en fabrik, stemple ind klokken fem?”

Kapitalismens kynisme
Midt i 'Penge på lommen' retter fortælleren et kritisk blik på Scandinavian Star-sagen; brandene på færgen blev påsat for at få udbetalt forsikringspenge. I fortællerens perspektiv var de mange dødsfald en risiko, man var villig til at løbe. Færgebranden er ifølge den aktivistiske fortællerstemme et katastrofalt eksempel på kapitalismens kynisme. Også i motiveringsteksten fremhæves romanens banebrydende måde at vise de senkapitalistiske strukturer på:

”Penge på lommen er en hård og voldsom bog som vil noget. Den er så sjælden en fugl som en solidarisk og dømmefri sprogliggørelse af det marginaliserede, senkapitalistiske menneskes indre og ydre liv som det ser ud i de skandinaviske velfærdssamfund fra 60erne til i dag. Romanen er dermed et stykke samtidshistorie, der vil forstå og analysere de begærsmekanismer som har skabt det senkapitalistiske forbrugsorgie, og den efterfølgende krise vi befinder os i nu. Og at det kan lade sig gøre at fremstille så rige og skrøbelige livsverdener i så intensivt, åbent og ømt et billedsprog gør romanen akkurat ligeså tindrende smuk som den er uafrystelig.”

Læs om Asta Olivia Nordenhof på Litteratursiden.

Barske 'Blomsterdalen' nomineret fra Grønland

I Danmark kan vi også glæde os over, at talentfulde Niviaq Korneliussen fuldt fortjent er nomineret fra Grønland for sin barske og overordentlig vigtige roman, 'Blomsterdalen'. Bogen, der også er udkommet på dansk, er allerede indstillet til en række priser, og den retter ligesom de danske nominerede blikket mod strukturer i samfundet. Niviaq Korneliussen stiller på en både rørende og debatskabende måde skarpt på de mange selvmord blandt unge i Grønland og på et system, der ikke gør nok for at undgå det. Der er en særlig intensitet i romanen, der rummer en voldsom beskrivelse af hovedpersonens deroute, hvilket antydes allerede på første side: ”Ravnen vogtede over mig, indtil dagslyset kom. Så fløj den væk og efterlod mig med de døde. Den vidste ikke, at det var mod lyset og ikke mørket den skulle beskytte mig”.

Ud over de tre værker fra Danmark og Grønland, er norske Vigdis Hjorths 'Er mor død?' udkommet i dansk oversættelse. Det er en hudløs roman om en datters smertefulde mor-opgør, som allerede er blevet populær hos de danske læsere.

Uddeling af Nordisk Råds litteraturpris 2021

Om det bliver en af de danske forfattere, der løber med den fornemme pris, afsløres til prisoverrækkelsen til efteråret. Læs om alle årets 14 nominerede værker norden.org/da/literature-prize

Sidste år vandt finlandssvenske Monika Fagerholm prisen for sin mesterlige roman 'Hvem slog bambi ihjel?' om fortielse af en voldtægt. Romanen er højaktuel i en tid med #MeToo og et større fokus på krænkelser og den kultur, der skaber dem. I 2019 vandt Jonas Eika prisen for sin nyskabende og samfundskritiske novellesamling 'Efter solen', som stiller skarpt på globale kriser. Blot to år tidligere vandt Danmark prisen for romanen 'Erindring om kærligheden' af Kirsten Thorup. 

[Oprindeligt skrevet af Litteratursiden]