Time og dag og uge
”Time og dag og uge
Dem får vi lov at bruge
Stjerner og sol og måne
Dem får vi lov at låne.” (Johannes Møllehave/Anne Linnet, 1989)
Hvis man skal vælge nogle strofer af Johannes Møllehave, som for alvor har sat sig fast i folks bevidsthed, så er det nok ovenstående – plus ’Lille Messias’ - fra Anne Linnet-pladen 'Min sang' i 1989.
Her ved Johannes Møllehaves død udtrykker disse ord så også på én gang essensen af digterpræstens liv og af det budskab, som han havde til os. For man må sige, at om nogen, så formåede Møllehave i sin kolossale produktion både at råbruge sit livs timer og dage og uger, og at få formidlet essensen i sit budskab: Glæden ved det liv, der er os givet, omend det kun er til låns.
Med glæden i højsædet
Ved meddelelsen om hans død vil det derfor også være i hans ånd at lade glæden være i højsædet, og ikke det at blive forknyt og føle smerte. Som han selv udtrykte det om hustruen Herdis Møllehaves død i 2001 (Politiken, 2011): ”Da Herdis døde, sagde jeg: 'Tak, fordi hun har været her'. Jeg sagde ikke: 'Det er forfærdeligt, at hun ikke er her'. […] Jeg siger i det hele taget hellere 'tak' end 'ak’”
Det er selvfølgelig hans baggrund i teologien, der kommer til udtryk i sådanne tanker: Bibelens ord om kærlighedens budskab og frelsen ved Jesus Kristus; ord som Møllehave tog meget bogstaveligt, og forsøgte at formidle i mange facetter, som præst, forfatter, digter, foredragsholder, kronikør og debattør.
Bibelhistorier for børn
Helt i tråd med den kristne ånd havde hans forfatterskab først børnene som målgruppe. I 70’erne gendigtede han en lang række bibelhistorier for børn og allerede her kom endnu et af hans karakteristika til udtryk: humoren. Set i bagklogskabens lys er det jo så også ret indlysende, at det skulle være sådan: At glæden gik hånd i hånd med humoren.
"Et bibliotek kan jeg ikke undvære"
Johannes Møllehave havde selv et uhyre stort kærlighedsforhold til litteratur, filosofi og kunst; han var utrolig belæst og da han fra naturens hånd samtidig var udstyret med en klæbehjerne af en anden verden, så kunne han livet igennem citere mangt og meget - mest meget - fra bladet. Han havde en særlig forkærlighed for H.C. Andersen og ikke mindst for Storm P., og skrev flere bøger om begge forfattere, ligesom han fik udgivet deres værker i egne rammer. Men ikke mindst de spændende samtalebøger, hvor han krydsede klinger med venner som forfatteren Benny Andersen, kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregaard-Nielsen og hjertekirurgen Gösta Petterson, vandt ham mange hjerter blandt læserne, og er nogle af de værker, som man stadig vender tilbage til.
Behøver man næsten at skrive, at biblioteket havde en stor plads i Møllehaves hjerte? Her kommer et af de utallige citater fra hans mund, som passende kan være afslutningen i denne anledning:
”Jeg gør mig ikke så mange tanker om Paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære.”
[redigeret, først publiceret af Vejle Bibliotekerne]