Er du hoppet med på Heartstopper bølgen?
29.08.22
Den grafiske romanserie 'Heartstopper' af Alice Oseman er blevet et kæmpe hit på Book-tok og i det hele taget.
Her på vores egne biblioteker kan vi i dén grad også godt mærke interessen for den fine grafiske roman, som derudover også er blevet aktuel med sin egen TV-serie på Netflix.
Vi har pt. indkøbt de første 3 bind i serien på dansk, men hvis du vil læse den på engelsk, har vi alle de fire bind der indtil videre er blevet udgivet. Men skynd dig at reservere bøgerne, der er nemlig kø på.
Kender du ikke serien, kan du godt glæde dig: 'Heartstopper' handler om de to unge fyre Charlie og Nick der møder hinanden på skolen.
I takt med at et fint venskab blomstrer op, står det også klart at der er mere imellem dem end blot venskab.
Det er en fin og rørende historie om venskab, kærlighed og homoseksualitet.
Find bøgerne her