Læs bøgerne mens du venter på serien
Læs bøgerne mens du venter på serien

Shadow & Bone

27.03.21
For mange fantasyfans er der nok sat kryds i kalenderen d. 23. april. Den dag får serien ”Shadow & Bone” præmiere på Netflix. Vi inspirerer med bøgerne bag serien.

Fuldfed fantasyoplevelse

”Shadow & Bone” tager udgangspunkt i Leigh Bardugos ”Grishaverse”, som er betegnelsen for en række fantasyhistorier i det samme univers, og hvor flere af personerne går igen i de forskellige bøger. Der er masser af drama, magi, hemmeligheder og dunkle personer. Alting er nemlig langt fra sort og hvidt, men derimod er der masser af gråzoner. Især i serien "Six of Crows", er det de lyssky forbrydere vi holder med. 

For at få en bedre forståelse for universet har vi lavet denne gennemgang af bøgerne og rækkefølgen de kan læses i. Netflix-serien skulle efter sigende indeholde elementer fra alle bøgerne – især ”Grisha” og ”Six of Crows” karaktererne er med i traileren og på rollelisten. 

Bøgerne findes også som ebøger og netlydbøger på eReolenGO! 

"Grishaverse"

”Grisha” 

Serien der indeholder de tre bøger, ”Pigen og Mørkningen”, ”Den sorte kætter” og ”Skyggernes trone”, handler om pigen Alina, der bliver sendt i krig sammen med kammeraten Mal. Under en farefuld rejse på det magiske Skyggehav, går det op for Alina at hun har store magiske kræfter. Nu bliver hun tvunget til at samarbejde med ”Mørkningen” og langsomt hvirvles hun ind i en sindrig kamp med hemmeligheder og løgne, og står overfor svære valg på vejen til fred.

”Six of Crows”

Serien dækker over ”Kragens kald” og ”Det korrupte rige” og foregår efter handlingen i ”Grisha”-serien. Samtidig foregår den på øen Kerch, i byen Ketterdam. Her skal en gruppe forbrydere forsøge at bryde ind i et topsikret fængsel for at stoppe udbredelsen af et farligt nyt stof. Forbrydergeniet Kaz Brekker får et tilbud han ikke kan sige nej til og sammen med fem andre bevæger han sig mod nord. Spørgsmålet er nu om de kan samarbejde længe nok til at få missionen til at lykkes, eller om de slår hinanden ihjel indbyrdes inden.

”King of Scars”

Serien indeholder indtil videre ”Den besatte konge” og en efterfølger, ”Rule of Wolves”, som udkommer senere i år. I ”Den besatte konge” møder vi kong Nikolai, som vi også møder i ”Grisha”-bøgerne. Han kæmper en kamp mod et indre uhyre. Vi møder også Zoya og Nina, som vi også har mødt i de foregående bøger. De forsøger alle at navigere i det samfund de lever i nu – et samfund uden ”Mørkningen” og uden deres elskede, og snart indser de, at de alle er brikker i et langt større spil, som langsomt forsøger at tage livet af dem. 

"Tornenes sprog"

Dette er en enkeltstående bog og kan læses uafhængigt af de andre bøger i "Grishaverse"-serien. Det er en samling eventyr og myter, som alle stammer fra universet. De har samme dystre og dunkle stemning som de andre bøger og de er prydet med smukke illustrationer der virkelig underbygger stemningen. Vi møder både ustødte prinser, hjemsøgte byer, en klog ræv og havfruer. 

[Oprindeligt skrevet af Aalborg Bibliotekerne]

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Grisha - pigen og mørkningen

Af Leigh Bardugo (2021)
Fantasy. Den splejsede og indadvendte pige Alina sendes i krig sammen med sin bedste ven, Mal. Under en farlig rejse ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Grisha - den sorte kætter

Af Leigh Bardugo (2016)
Fantasy. Alina og Mal er flygtet fra Ravka og Mørkningen. Men Alinas kræfter vokser, og hun må træffe et svært valg. ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Grisha - skyggernes trone

Af Leigh Bardugo (2017)
Fantasy. Mørkningen sidder igen på Ravkas trone. Kan Alina finde kræfterne til at rejse sig efter sit sviende nederla...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Kragens kald

Af Leigh Bardugo (2018)
Fantasy. Et nyt og farligt stof udvikles i Ketterdam og hvis ikke udbredelsen af det stoppes, kan det få uoverskuelig...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Det korrupte rige

Af Leigh Bardugo (2018)
Fantasy. Kaz Brekker og hans bande er tilbage i Ketterdam. De tørster efter hævn efter indbruddet i isfortet, men bli...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Den besatte konge

Af Leigh Bardugo (2019)
Fantasy. Den unge kong Nikolai er ramt af en ond forbandelse. Den forvandler ham om natten til et frådende monster, d...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Tornenes sprog : midnatsfortællinger

Af Leigh Bardugo (2018)
Seks originale eventyr med en mørk og dyster klang, som personerne i Grisha-universet måske har hørt som små. I event...
Læs mere