Strømafbrydelse i New York
'Blackout' er skrevet af seks kvindelige amerikanske YA-forfattere (Young Adult), og blev til under coronakrisens første nedlukning.
De seks forfattere har hver især skrevet en historie, der på fineste vis flettes ind i hinanden. Handlingen foregår i NYC på Manhattan, hvor en hedebølge forårsager en strømafbrydelse i hele byen.
Historierne
To ekskærester må lægge stridighederne på hylden og følges ad på en lang gåtur fra Manhattan til Brooklyn.
To piger leder efter et fotografi, men finder noget helt andet.
To drenge må erkende deres følelser for hinanden.
To bedste venner er på jagt efter alletiders største kærlighedshstorie i et bibliotek.
Tre klassekammerater sidder fast i en bus og må prøve at få styr på deres indbyrdes trekantsdrama.
To fremmede mødes i en taxa og diskuterer begrebet identitet.
'Blackout' er til dig, der godt kan lide en god kærlighedshistorie med noget på hjerte. Den er skrevet i et letlæst og flydende sprog og læser nærmest sig selv!