Er filosofirækken hos Folkeuniversitetet noget for dig?
Er filosofirækken hos Folkeuniversitetet noget for dig?

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 - 150
Lokalitet
Rønne Bibliotek
Pingels Allé 1
3700
Lokale
Salen
Arrangører
Målgruppe

Filosofisk dannelsesrejse (8)

Sartre og ’Væren og Intet’

Eksistentialismen dannede mode som ingen anden filosofisk strømning i det 20. århundrede har formået. Men var den kun en mode? Kan man stadig læse Sartre i dag? Og i givet fald hvordan? Foredraget vil præsentere Sartres eksistentialisme med baggrund i så vel hans filosofiske som hans skønlitterære forfatterskab – og med sideblikke til hans virke som intellektuel i offentligheden. Det vil ske med fokus på Sartres eksempler på mellemmenneskelige relationer. Han er eksemplernes mester, ikke begrebernes eller spekulationens. En gennemgående pointe vil være, at Sartres tænkemåde i den grad kan sige os noget i dag, hvor det er på mode at finde sin identitet i opvækst, miljø, traumer og diagnoser. Eksistentialismen er nemlig læren om, at uanset hvad jeg er et produkt af, så har jeg selv ansvaret for, hvordan jeg er det.

Aftenens oplægsholder: Søren Gosvig Olesen, ph.d., lektor, KU

Entré: 150,- (Mobilepay), for medlemmer af Ældre Sagen 75,- kr. og unge under uddannelse med studiekort 50,- kr.

Den samlede pris for alle 10 foredrag i række er 1000,- kr. Se mere om tilmelding i programmet.