Vi anbefaler: Tegneserier for alle aldre
Chris Riddell: Ada Goth & musens genfærd

Tegneserier for alle aldre

20.05.20
Biblioteksmedhjælper Jasmin Würtz anbefaler

Corona-virussen raser stadig og lægger en dæmper på udfoldelserne. Og selvom mange af os er vendt tilbage til skoler, uddannelser og arbejdspladser, er det under nye forhold. Det hele kan godt føles mærkeligt, unaturligt og uvant. Derfor nyder jeg at tage fat i et godt tegneseriehæfte eller tre, når verden har vendt sig lidt for meget på hovedet efter min smag

Mærkelig, mystisk og hyggelig 

Ada Goth & musens genfærd
Selvom historien om Ada og hendes eventyr ikke er en tegneserie, er den illustreret fuldstændig fantastisk af illustrator Chris Riddell. Det er en vidunderligt illustreret børnebog for læsere i alle aldre. Det er en mærkværdig verden historien befinder sig i og fra start føler mig sig som Alice i Eventyrland, når man opdager mere og mere om Adas forunderlige og til tider, mystiske verden. Det er den mest hyggelige spøgelseshistorie som jeg nogensinde har læst. God som højtlæsning, dejlig som selvlæsning og fantastisk underholdning med spændende illustrationer for hele familien. Bestil på bibliotek.dk

Action-spækket, vellidt, moderne

Batgirl of Burnside, Volume 1
Hvis du gerne vil nyde en god superheltelæsning, så er et godt sted at starte, hos en gammel kending i nye klæder, nemlig historien om Batgirl og hendes liv i Burnside. For enhver superhelte-tegneserie elsker, er det en fed måde at blive introduceret til Barbara Gordon, den berygtede Batgirl, på en ny og moderne måde. Babs Tarr, en af mine ynglings illustratorer har lagt hænder til denne moderne Batgirl fortælling. Den er en fryd for både øjne og sind, med sine dynamiske streg og smukke farver. For den ældre læsere der er til hårdtslående action, superhelte kostumer og en fed omgang underholdning, så er Batgirl vejen frem. Bestil på bibliotek.dk

Selvlæsende, kultklassiker, letsindig 

Franka af Henk Kujipers
Udgivet for første gang på dansk i 1979, er Franka en dame med nogle år på bagen. Franka’s samlede eventyr er helt sikkert værd at samle op, for enhver der kan lide eventyr, mysterier og historier med gang i – Der simpelthen bare er så let at læse og fordøje. En tegneserie til en mere moden læser, der ikke bliver blufærdig over nøgne kroppe og en sexet tone. Franka er et friskt pust - Når jeg synes at verdenen er blevet lidt for alvorligt – Det er en letsindig og skøn oplevelse på den fede måde og det er altid en fryd at være med Franka på eventyr. Bestil på bibliotek.dk