Marie anbefaler: eviggyldig og påtrængende flygtningefortælling
Rosa Liksom: Elven (2023)

Marie anbefaler: eviggyldig og påtrængende flygtningefortælling

14.02.23
En purung kvinde på flugt med familiens kvæg

Marie er blevet begejstret for finske Rosa Liksoms barsk-realistiske form. Hvor 'Oberstinden' (2018) nærmest er rå, er 'Elven' (2023) en hverdags-barsk flygtningefortælling fortalt med en halvstor piges blik

Rosa Liksom: 'Elven'

En halvstor pige er i de sidste måneder af Laplandskrigen 1944-45 sammen med andre bondebørn på flugt med smågrupper af kvæg. De er på vej mod elven, som alle skal over for at komme i sikkerhed i Sverige. I køernes tempo går vi igennem grøfter og smat. Sulter, tørster og fryser ufatteligt med dem på vej mod flygtningebarakkerne. 

Det er en rolig og fængslende fortælling. Vi går skridt for skridt sammen med køer og kalve mod det sted ved elven, hvor dyr og mennesker kan færges over. 

Køernes overlevelse vejer tungere end børnenes

Den 13-14-årige pige er et naturbarn, som kender sine dyrs personligheder og sætter deres behov over sine egne. De halvstore børn ved instinktivt, at køerne er det vigtigste for familiens overlevelse, ikke børnene selv. Da bogens fortæller genforenes med sin mor, er det første moderen spørger om da også 'Hvor er kvæget?'

Fortællingens overordnede struktur er flygtningenes rute ud og hjem fortalt med piges øjne. Pigen udvikler sig fra pigebarn til purung kvinde undervejs, hendes drømme og håb lever midt i håbløsheden. I sit møde med 'resursepersoner' i flygtningelejren får hun sået et spinkelt frø; der er andre måder at leve livet på end det hun kommer fra. Hun afviser det, men frøet er sået og næres af ikke mindst af moderens vel nærmest egoistiske beslutninger sidst i bogen.

Det er let at blive indfanget af bogens korte sætninger med meget liv og fortættede naturskildringer. Ved bladring i bogen virker teksten meget tætskrevet, men ved lytning har fortællingen en naturlig ro.

'Elven' er en eviggyldig og påtrængende flygtningefortælling, som jeg anbefaler varmt.

 

 

Reservér romanen og flere andre titler af Rosa Liksom
GennemseGennemse
  • Bog

Elven : en fortælling

Af Rosa Liksom (2023)
En 14-årig pige flygter gennem Finland under 2. verdenskrig. Elven udgør grænsen mellem det gamle landboliv, hun må f...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Elven

Af Rosa Liksom (2023)
En 14-årig pige flygter gennem Finland under 2. verdenskrig. Elven udgør grænsen mellem det gamle landboliv, hun må f...
Læs mere
Rosa Liksom: Oberstinden : roman GennemseGennemse
  • Bog

Oberstinden : roman

Af Rosa Liksom (2018)
Den gamle Oberstinde ser tilbage på sit liv sammen med den 30 år ældre nazistiske Oberst, hvor grusomhed og brutalite...
Læs mere
Rosa Liksom: Kupé nr. 6 GennemseGennemse
  • Bog

Kupé nr. 6

Af Rosa Liksom (2013)
En ung, finsk kvinde og en midaldrende russer kører i samme kupé med tog gennem det iskolde Sovjet i midten af 1980&#...
Læs mere