Marie anbefaler: Indtil vanvid, indtil døden
Marie er ikke altid lige langt fremme i skoene mht. at få læst de nye bøger, heller ikke når det gælder de virkeligt anerkendte danske forfattere. Så det var først for nylig, at hun fik åbnet Kirsten Thorups ellers meget roste 'Indtil vanvid, indtil døden', som udkom i 2020. Men wow, hvilken intens læseoplevelse der lå og ventede. Og bind 2 er netop udkommet.
Kirsten Thorup: Indtil vanvid, indtil døden (2020)
Neutral og loyal, men Harriet beundrer stadig uniformer
1942. Danske Harriet er på vej til München, hendes tyske mand Gerhardt er faldet ved østfronten. Hvad skal den unge enke dog i hjertet af nazityskland? Midt i sin store sorg rejser hun på rekreation hos Gerhardts tyske officerskollega Klaus og hans danske kone Gertrud – sine 2 smådrenge har hun efterladt i Danmark på et børnehjem. Harriet skrumler afsted i toget ned gennem Tyskland og møder krigens armod blandt sine medpassagerer og uden for vinduet.
Harriet er en frisindet begavelse og opfatter sig selv som neutral i krigen, men i mødet med krigens intense virkelighed – ikke mindst i nazi-overklassen – udfordres hun voldsomt i sin loyalitet mod værterne og sit livs kærlighed. Hun slår sig på krigens virkelighed, kan man sige, og i refleksive stunder vil hun skrive dagbog og breve hjem – men disse aktiviteter viser sig at være uforenelige med krigens overordnede ideer, det er umisforståeligt. Så meget forstår Harriet.
Romanen er historien om Harriets nysgerrighed og nøgterne oplevelseslyst, og hvordan hendes opfattelse af og loyalitet overfor krigen og dens bagvedliggende idé udfordres. Undervejs blev jeg grebet en uro, - bliver opholdet i München blot de 2-3 måneders rekreation eller bliver Harriet offer for krigens uforudsigelighed?
Det dekadente hverdagsliv - for nazioverklassen
Skrevet frem som næsten filmiske og skræmmende karakterer er husets frue Gertrud og generalløjtnant Klaus fremragende portrætteret i deres dekadente Münchenhjem. Begge er helt og holdent loyale overfor den nazistiske ideologi, som de hylder i snart sagt hvert øjeblik og docerer overfor Harriet i almindelighed og særdeleshed, hvis hun prøver at se situationer fra den ’anden side’. man får også husets 5-6-årige søn (som ekserceres i både hjemmet og børnehaven) under huden. Og den skiftende ukrainske hushjælp som alle kaldes Ludmilla og behandles som luft eller skidt afhængigt af dagsformen. Relationen mellem herskab og tyende er noget af det mest skræmmende og hjerteskærende jeg har læst, men for andre læseres skyld vil jeg ikke uddybe denne.
Teksten er som ét langt åndedrag
Skrivestilen er ganske usædvanlig – historien fortælles i et langt afsnit, nærmest uden linjebrud eller kapitler. Som på en lang vejrtrækning. Nogle gange er stilen nøgternt refererende, andre gange springende og reflekterende. Forfatteren lykkes i udpræget grad med at få læseren til at føle og fornemme den virkelighed fortælleren står midt i.
Absolut varmeste anbefaling!
Bonus: Se interview med Kirsten Thorup i anledning af udgivelsen af 'Mørket bag dig'
(Fotocredits listebillede: Ib Helles Olesen/Forfatterweb)