Monica anbefaler

Grænsen mellem virkelighed og fantasi udviskes i intens og tryllebindende roman af en af Japans store samtidsforfattere.

Trods den stilfærdige skrivestil og romanens frodige forside, der ikke just indikerer uhygge, gribes man af en utryg fornemmelse gennem fortællingen, der udvikler sig i en mere og mere mærkværdig og surrealistisk retning.

Asahi og hendes mand Muneaki er flyttet på landet og bor nu i nabohuset til svigerforældrene. Muneaki er blevet forflyttet med sit arbejde, og i samme ombæring har Asahi sagt sit job op og er nu hjemmegående.

En dag Asahi er på vej i døgnkiosken for at løbe et ærinde, støder hun på et ukendt dyr, og da hun følger efter det, ryger hun ned i et mystisk hul i det høje græs.
Fra nu af er det som om, Asahis virkelighed er en parallel til resten af familiens virkelighed; beboet af et mærkværdigt dyr, en aparte svoger og en masse børn, der myldrer omkring floden og leger.

Romanen er blot lidt over 100 sider lang, velskrevet og meget stemningsmættet. Den emmer af intensitet, og man får lidt uro i kroppen i visse passager, især dem med den uhyggelige farfar og de legende, anarkistiske børn.
Jeg kan varmt anbefale bogen, som på flere punkter minder om Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata og Jeg kaldte ham slips af Milena Michiko Flasâr.

Hiroko Oyamada er en af Japans store samtidsforfattere, og dette er hendes første bog på dansk.

Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden