Godnathistorier for rebelske piger
"Med denne sidste boganbefaling i samarbejde med Bornholms Folkebiblioteker, vil jeg gerne sige tak til alle mine kolleger og for min tid sammen med jer. Og tak til alle jer der har læst og set med indtil nu!
Godnathistorier for rebelske piger er den ene bog jeg ville give til alle pigebørnene i mit liv, lige meget hvilken alder de har. Med 100 sandfærdige historier om kvinder der har været med til at ændre og sætte deres præg på verdenshistorien, er denne samling af godnathistorier ikke kun inspirerende, men også livsbekræftende.
Læs højt for hele familien
Kunne du tænke dig en samling af anderledes og sandfærdige historier til højtlæsning for både børn og hele familien, så er Godnathistorier for rebelske piger en smaddergod bog at tilføje til familiesamlingen. Og hvis denne bog er en succes er der også en nummer to i serien med endnu 100 historier.
Bogen underholder ikke kun med sine fakta og fortællinger, men lægger også op til god samtale ved sengetid og diskussioner over middagsbordet. Hør fx. om en kvindelig astronaut, en kvindelig gymnast eller matematiker eller vælg en af de 97 andre historier.
Flotte illustrationer af 60 forskellige kvinder
Bogens fantastiske historier i alle sine former og farver illustreret af 60 forskellige kvinder fra hele verden. Hvilket også er en af mine grunde til at fuldføre og anbefale denne bog med en flot stor rød sløjfe."
Og vi siger tak, til Jasmin for hendes aldrig svigetende begejstring! God vind med bøgerne og det hele.