Kvindernes Internationale Kampdag 2024
Kvindernes Internationale Kampdag 2024

Kvindernes kampdag anno 2024

07.03.24
"Man fødes ikke som kvinde, man bliver det"

Vi fejrer fortsat kvindernes kampdag, og debatten om ligestilling mellem kønnene kører på højtryk – også i litteraturen. Lige fra demokratiets barndom og til i dag har litteraturen givet os nye vinkler på kvindernes kamp for ligestilling, ligeværd og lige muligheder.

”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” skrev den franske filosof Simone de Beauvoir i 'Det andet køn'. I år fylder det ikoniske værk 75 år! Den står som et hovedværk i kvindefrigørelsens historie og peger på, at den kulturelle arv fra århundreder under patriarkat er med til at reducere kvinden til mandens "andet".

Ny feminisme

Den feministiske litteratur har inden for de seneste år bredt sig til at være en kamp mod diskrimination på mange niveauer. Retningen modtager og forstærker stemmer fra en bred vifte af samfundslag, hvilket bringer en ny dimension til samtalen om intersektionalitet, hvor køn, klasse, etnicitet, og identitet krydser og forstærker hinanden.

Læs Litteratursidens tema om ny feministisk litteratur.

Rødstrømpebevægelsen

Den 8. april 1970 marcherede en gruppe udklædte kvinder på Strøget i protest mod skønhedsindustriens kvindebillede: Rødstrømpebevægelsen i Danmark var født. Kvinder over hele Danmark, blev inspireret til lignende aktioner. Kvindehuse, krisecentre og kvindelejre blev organiseret.

I 'Et åbent øjeblik' dokumenterer Pernille Ipsen en enestående og personlig fortælling om rødstrømpe- og kvindebevægelsen i 1970’erne. I 1971 opstår Femø Kvindelejr for første gang. Det er starten på syv kvinders fælles fortælling. Gennem deres tanker og oplevelser får vi et samlet blik ind i det at være frontløber i kvindebevægelsens kerne.

Læs Litteratursidens anmeldelse af 'Et åbent øjeblik'. 

#metoo

Litteraturen har også en stærk stemme i #metoo-debatten, hvor kvinder kæmper for en forandring i kønnenes magtbalance. Den personlige indlevelse gennem bøgerne kommer læseren helt tæt på grumme og grænseløse skildringer af krænkende magtmisbrug. Det er et fælles råb om forandring i magtbalancen for alle køn runger i alle afkroge.

'Pigen fra ’58' af franske Annie Ernaux er et banebrydende værk om den sommer, hvor Ernaux som 17-årig betages og nedlægges på en feriekoloni af den mange år ældre chefpædagog H. Romanen gløder af en blanding af begær og skam, der har ulmet siden og fulgt Ernaux gennem et helt liv.

Læs Litteratursidens anmeldelse af 'Pigen fra ’58'.

Litteraturen støtter op om den udvikling og sætter ord på kampen for ligestilling for alle.

 

[Oprindeligt skrevet af Litteratursiden/redigeret af Bornholms Folkebiblioteker]

Reservér de omtalte titler
GennemseGennemse
  • Bog

Det andet køn. Bind 1, Kendsgerninger og myter

Af Simone de Beauvoir (2019)
Kvindens stilling i samfundet fortolket i lys af den eksistentialistiske filosofi
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Et åbent øjeblik : da mine mødre gjorde noget nyt

Af Pernille Ipsen (2020)
En skildring af syv kvinders stærke fællesskab i rødstrømpebevægelsen i 1970'ernes Danmark
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Pigen fra '58 : roman

Af Annie Ernaux (2022)
I 1958 rejser 18-årige Annie til feriekolonien S i Normandiet. Her møder hun H, der ligesom hun selv er ansat som pæd...
Læs mere