Ad hvor klamt!
De fleste børn har en fase, hvor de synes, at "klamme" ting som lort, tis, prutter og bussemænd er særdeles spændende. Vi har samlet en række herligt klamme billedbøger med garanti for frydefuld væmmelse og underholdende læring om noget, der faktisk bare er ganske naturligt.
Ad, hvor ulækkert!
Du synes måske at du kender din krop ud og ind - men i denne bog vil du med garanti lære noget nyt om alt det klamme, den kan. Sjov og informativ faktabog til videbegærlige drenge og piger fra 5-10 år. Kan selvlæses fra omkring 9 år.
En rigtig lortebog
Prut, bæ, lort - det er ikke noget man snakker om, siger de voksne, men her er der en hel bog om det, der er både naturligt og nødvendigt - og lidt ulækkert.
Puh! Hvem lugter?
Lenny Lemur generes af en ulækker stank. Hvem kan det være, der lugter så slemt? Lenny opsøger forskellige dyr i junglen, som alle stinker, for at finde ud af hvor stanken kommer fra.
Bussemændenes rekordbog
Alt om bussemændsrekorder, næsepilningsteknikker, bussemandssportsgrene og præcisionssnotning.