Forår er Mumi-tid

Du kender sikkert Mumitroldene: Enten fra bøger, TV-serier eller film. De godmodige Mumitrolde med store runde snuder. Mumifar, Mumimor, Mumrikken, Snorkfrøkenen, Hemulen, Snif eller Mumitrolden. Børn og voksne over hele verden holder af de søde trolde af den finske tegner og illustrator Tove Jansson.

Nogle vokser op med historierne om mumitroldene og andre bliver betaget af dem som voksne. Mumitroldene ser søde ud med deres runde bløde snuder, men der er også en del uhyggelige elementer i deres univers, som for eksempel Mårren der fryser alt under sig til is og for de spøgelseslignende hattifnatter, som kan blive en slags strømledere.

Det er dog svært ikke at genkende en smule af sit eget liv i Tove Janssons Mumi-figurer. Alle kender nok en forfængelig Snorkfrøken eller en Mumrik, der lever en tilbagetrukken “back-to-nature”-tilværelse. Eller måske en akademisk Hemule med næsen i bøgerne og en moderlig Mumimor, som altid bager, strikker eller rumsterer i haven.

Siden Mumifamilien blev vækket til live i 1945 har små børn elsket dem for deres runde form og frimodige figur, og som voksen kan man ikke lade være med at glæde sig over en verden, hvor den bedste anvendelse af guldklumper er til afgrænsning af blomsterbede.

Her er et overblik over nogle af Mumidalens beboere:

Mumitrolden er en meget venlig og nysgerrig trold. Han elsker at tage ud på eventyr, især når han kan være sammen med sin ven Mumrikken, som han ser op til. Men hvis det bliver for uhyggeligt, savner han sin Mumimor.

Mumimor er rund og blød på den helt rigtige måde og har altid håndtasken fuld af tørre uldsokker, mavepulver og bolsjer. Hun taber aldrig fatningen, og hun sørger for, at både mus og mymler har et sted at sove.

Mumrikken kommer og går, som han vil, med sit telt og sin mundharmonika. Han er ikke særlig interesseret i ting og vil ikke eje noget. Friheden betyder alt for ham. Hvert efterår vandrer han sydpå, men på årets første forårsdag vender han tilbage til sine venner i Mumidalen

Mumifar er en vidt berejst trold - i hvert fald hvis han selv skal sige det. Indimellem længes han ud på vilde eventyr ligesom dém, han oplevede i sin ungdom. Så sætter han sig op på sit kammer og skriver på sine erindringer: den store bog om hans mange strabadserende oplevelser.

Lille My er, som navnet antyder, ikke ret stor-ja, faktisk er hun så lille, at hun kan gemme sig i Mumimors sykurv. Hun er ikke bange for noget som helst, og hun møder farer på samme måde, som hun møder folk i almindelighed, nemlig med bid.

Snif er meget bange af sig og en lille smule selvglad, men han kunne aldrig gøre nogen ondt. Han drømmer om at eje noget rigtig kostbart, som for eksempel guld eller ædelsten... eller måske en lille killing, som er helt hans egen.

Snorkfrøkenen beundrer alt, hvad der er smukt, ligesom hende selv. Hun er kvik og fuld af gode ideer, men hun kunne godt tænke sig, at livet i Mumidalen var lidt mere storslået og dramatisk.

[Oprindeligt skrevet af Glostrup Bibliotek]