Kenneth anbefaler...
Mads’ ven Arthur er forsvundet og han er ikke den eneste; dagligt forsvinder der børn. Mads leder efter Arthur men Gwen leder også, og selv om hun ikke bryder sig om Mads, er hun nødt til at samarbejde med ham.
Hvad var Arthur på sporet af? Sporet fører dem gennem byen, for Arthur har gemt ledetråde forskellige steder. Men det er ikke nemt. Arthurs kæreste Tina er sur, og hvad det end er, som tager børn, er det stadig derude.
Det er en meget spændende fortælling, selvom den er lidt længe om at komme i gang. Bogen følger forskellige personer, så man får historien set fra flere vinkler – også fjenderne.
Serien foregår i nutidens Danmark, men der trækkes spor tilbage i tiden.
Der er tråde til historiske miljøer og bordrollespil, men man behøver ikke have nogen viden med sig for at kaste sig over bogen.
Bogen er på 100 sider, der er fantastiske sort-hvide illustrationer og du finder den på hylden i fantasy.