Marie anbefaler bog om mosmider
Noget af det fascinerende ved en god roman er, at den kan få mig til at interessere mig for emner, som hidtil har ladet mig fuldstændig kold – eller som min form for hjerne blot ikke har kunnet rumme. Som nu fx. zoologi.
En anelse modvillig åbnede jeg så for nylig Eva Tinds ret nye roman 'Kvinden der samlede verden'. Men jeg lagde allerede efter en side eller to ethvert forbehold til side og blev suget ind i Marie Hammers skæbne, liv og karriere.
Nysgerrighed og disciplin
Romanen åbner med nogle stærkt sansede barndomsskrivelser fra den børnerige familie, 7 søstre og en bror - en akademisk familiefar og en fysisk hårdt knoklende mor. Der er disciplin og plads til nysgerrighed i hverdagen, men også en skarp adskillelse af mors og fars domæner. Moderen sætter børnene i sving fra morgen til aften, og faderen 'forelæser' i afmålte doser om naturens undere. Han lever for at læse og tænke. Moderen lever for at holde hverdagen med børn og mand flydende, selvforsynende på en gård på Nivåegnen. Intellekt og flid, evnen til at arbejde solen sort var overskrifterne for børneopdragelsen i Marie Hammers barndomshjem.
Med elegante greb lægges sporet til Maries livslange passion, kald og forskningsfelt ud allerede da hun som 5-årig drages ind bogen 'Jordens folk' under 'søndagsmodtagelsen' i faderens bibliotek. "Jeg skal rejse jorden rundt" tænker den lille pige, og mon der findes eksempler på andre kvinder på hendes tid, som kom til at rejse så meget i embeds medfør - og som forsker på så højt niveau. Ikke mange.
Pigerne keder sig i landsbyskolen, men deres flid belønnes, og alle søstre får i sidste ende videregående uddannelser, hvilket bestemt ikke var normen i 1920'ernes Danmark.
Centralt i fortællingen står, at Marie er tvilling og dermed vokser op parallelt med søsteren Aase. De slås, konkurrerer, mundhugges og er cirka lige intelligente. Søsteren følger efter hende med studier på Naturhistorisk Institut, og deres første feltekspedition til udlandet bliver en fælles rejse til Island, hvor de indsamler jordprøver og analyserer fund. De er begge meget dygtige, men på en eller anden måde er Maries ild så meget større end søsterens.
Forskeren, kvinden, moderen - i den rækkefølge
Vejen til fordybelsen er en kamp for Marie, som allerede inden ægteskabet med Ole Hammer forsikrer ham om, at hun gerne vil have børn, men at opgaven med at passe børn og hjem ikke må stå i vejen for hendes forskning. Han indvilliger, og de får efterhånden 4 børn, men Marie rejser gang på gang langt ud i verden i månedsvis finansieret af diverse legater og mæcener. Fastansættelse i det hjemlige forskningsmiljø bliver der ikke tale om. Hendes forskning og utrolige resultater sker på trods – anerkendelsen kommer meget sent, og det giver anledning til, set i historisk perspektiv, nogle hovedrystende afvisninger af både den unge forskerspire og den modne stjerneforsker. Anekdotisk, men dog interessant er det, at polarforskeren Knud Rasmussen accepterede Marie Hammers deltagelse som forskningsassistent på hans sidste store Grønlandsekspedition, da Marie endnu var helt ung.
Gåden om kontinenterne
”Gennem sit mangeårige og begivenhedsrige virke som forsker havde hun [Marie Hammer] ét meget specifikt mål: At bevise, at kontinenterne engang har hængt sammen. Via mosmider, nogle bitte-små mikroskopiske dyr, som hun uddrog fra jordprøver samlet over hele verden, var det hendes agt at bevise, hvordan Jordens kontinenter engang i fordums dage har været landfaste – med hinanden, forstås.” (Fra Litteratursiden)
Som læser uden naturhistoriske forudsætninger er det fascinerende, som forfatter Eva Tind formår at vække min interesse for området. Det er virkelig dygtigt skrevet. Romanen er fortalt kronologisk i en vekselvirkning mellem Maries lommebogsoptegnelser og en 3.-personsfortæller. Eva Tind har både sans for detaljerne, for at ’lægge spor ud’ og for at skabe et flow, der på trods af de akademiske elementer gør bogen nem at læse, man MÅ bare vide, hvordan Marie Hammers liv former sig. Passionen for forskningen, lidenskaben, familiestridighederne.
