Vi inspirerer: Eline elsker tysk kultur
Juli Zeh: Udkanten
Vi inspirerer: Eline elsker tysk kultur
Juli Zeh: Nultid
Vi inspirerer: Eline elsker tysk kultur
Robert Menasse: Hovedstaden

Eline elsker tysk kultur og historie

21.01.21
Bøger og film som får Eline til at grine og græde

Bibliotekar Eline Stends Pedersen, som du (off-corona) møder især i Rønne og Nexø, er meget optaget af bl.a. tysk litteratur. Nedenfor får du hendes blik på nogle titler, du måske ikke selv har spottet. Og som bonus et par cool film også.

Juli Zeh: 'Udkanten' og 'Nultid'

Forfatteren Juli Zeh er uddannet jurist (med speciale i EU-udvidelse), og hun har efterfølgende studeret litteratur. Zeh modtog årets debutantpris i 2001 i Tyskland for 'Ørn og engel'.

Juli Zehs fremlægger ofte moralske spørgsmål, i et samfundskritisk og satirisk billede. I fokus er ofte outsidere - arketypiske personligheder med et forkvaklet forhold til deres sociale miljøer.

'Udkanten' (2018) - 'Unterleuten' som titlen hedder på tysk - er en lille landsby, der ligger en times kørsel fra Berlin. Engang var byen en socialistisk mønsterstat med landbrugskollektivet "Det Gode Håb" som flagskib. Bogens omdrejningspunkt er gamle konflikter fra tvangskollektiviseringens dage og moderne kultur indført af nyrige Berlinere. Nye velhavende uddannede 'bekvemmelighedsflygtninge' fra Berlin flytter til provinsen ”Unterleuten” og tror de skal leve livet ubekymret og økologisk i harmoni med de indfødte. Der opstår hurtigt konflikter pga. kulturforskelle, hvor ”dem og os” bliver iscenesat på en yderst grotesk facon. 

Jeg grinte-græd og rystede af harme over denne roman!

'Nultid' (2014). Sven er dykkerinstruktør på Lanzarote. Han har for flere år siden valgt at forlade Tyskland og sin karriere som jurist for at hellige sig dykkeriet og undervisningen i samme. Sammen med Antje, der er sådan en slags komfortabel kæreste, driver han sin dykkervirksomhed, hvor turister kommer for at lære at dykke. Men da han en dag tager imod skuespilleren Jola og forfatteren Theo, bliver der vendt op og ned på hans ellers relativt fredelige tilværelse. Jola er skuespiller, som skal øve en rolle, hvor hun har brug for at lære at dykke, og hendes ældre ægtemand Theo er forfatter. De to spiller et drama for øjnene af Sven, hvor han frivilligt indgår som en brik i et spil skak. 

Meget af handlingen foregår dybt under havets overflade med neoprendragter, iltapparater og elektriske rokker – nok til at give én kvælningsfornemmelser. Hvis man selv har prøvet at dykke, kan man udmærket følge den fornemmelse der foregår under vandet, det er meget realistisk beskrevet.

Juli Zeh har en god indlevelsesevne, og hun er fantastisk til at beskrive menneskers dunkle sider. 

Robert Menasse: Hovedstaden (2018)

Forfatteren, der bl.a. er politolog og filosof, har ud over at skrive romaner også skrevet adskillige tekster om europapolitiske emner. 'Hovedstaden' handler om et stort anlagt 50-års jubilæum for EU i Bruxelles, hvor man vil fejre overlevende fra holocaust og måske gøre Auschwitz til EUs hovedstad. Samtidig er en katolsk morder og en løbsk gris på fri fod i gaderne, der også trues af jihadistisk terror. Så grotesk! Eline elsker det meningsløse cirkus Robert Menasse præsenterer. 

Romanen er meget provokerende og satirisk sjov, og henvender sig måske især til os der godt kan lide at få serveret realiteterne i et andet perspektiv!

Og værd at se!

Bølgen (2008) ('Die Welle'): Rainer Wegner skal undervise en gruppe gymnasieelever i nazismens fortrædeligheder. For at gøre undervisningen mere spændende og vedkommende begynder han et socialt eksperiment, hvor eleverne deltager uden at vide det.

Eline anbefaler varmt ALLE at se 'Bølgen'!

Bugsy malone (1976): Og så noget helt andet og slet ikke spor tysk. 'Bugsy Malone' er en film til alle aldre.

Eline fortæller: "Jeg var ca. 9 år, da jeg så denne fantastiske produktion af gangsterlivets USA i 30’erne. Jeg elskede at gense den, fordi børnene, der spiller rollerne er fremstillet som voksne, men i en børneverden med flødeskums automatgeværer og pedal biler. Og så er scenografien til at falde i svime over."

Reservér titlerne i biblioteket
GennemseGennemse
  • Bog

Udkanten : roman

Af Juli Zeh (2018)
En familie flytter til provinsen i håbet om en tilværelse med åbne vidder og det nære fælleskab. De mødes af en reali...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Nultid : roman

Af Juli Zeh (2014)
Svend har forladt Tyskland for at slå sig ned som dykkerinstruktør på Lanzarote. Antje har fulgt ham som en forslået ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Hovedstaden : roman

Af Robert Menasse (2018)
Om et stort anlagt 50 års jubilæum for EU i Bruxelles, hvor man vil fejre overlevende fra holocaust og måske gøre Aus...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Film (net)

Bølgen

Af Dennis Gansel, Peter Thorwarth, Torsten Breuer (2018)
Rainer Wegner skal undervise en gruppe gymnasieelever i nazismens fortrædeligheder. For at gøre undervisningen mere s...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Film (net)

Bugsy Malone

Af Michael Seresin, Peter Biziou, Gillian Gregory, Alan Parker, Paul Williams (f. 1940-09-19) (2015)
I en børne-gangsterkrig på splatterpistoler kører den ensomme ulveunge Bugsy Malone friløb, men han involverer sig al...
Læs mere