Dorte anbefaler roman om selvbiografisk Tour de Tinder i Malmø
Amanda Romare kan ikke score, hun er nemlig ikke nogen pæn pige! Er det romanens budskab? Kvinder skal opføre sig ordentligt og pænt vente på at blive hentet af prinsen på den hvide hest?
Amanda Romare har i sin debutroman skildret en relativt selvbiografisk tour de Tinder i Malmø 2023. Når man snart fylder 30. Og siger tingene ligeud. Og som en date siger:
”Når du er så pågående, er det mærkeligt, at du ikke har en kæreste.”
For det vil Amanda nemlig gerne. På lige fod med alle andre – have en at elske. Hun fylder 30 og føler at tiden rinder ud. At hun har været igennem hele Tinderkataloget i Malmø. Hun prøver endda i USA, men finder de samme (taber) typer. Dem der ikke lige er gået fra konen eller ekskæresten alligevel. Mænd i 20’erne eller 30’erne, der ikke vil forpligte sig, men hænge ud med party-girls og have adgang til gratis sex. Måske den sex som konen ikke vil være med til. Jamen altså, en gammel traver!
Med ironien som talerør
Romare påpeger de store forskelle, der stadig er mellem mænds og kvinders single- og sexliv. Må man skrive til sin måske-date at man er liderlig? Ja, det gør Romare rigtig ofte. Men der er også angsten for altid at være alene, ikke at finde en makker. Hun gør det i en rå og humoristisk tone, der aldrig kommer for tæt på. Eller gør den? Ironien at gemme sig bag, eller som talerør? Hun taler med en modig overskudsstemme der tør fortælle om sine fejltagelser med de mange navnløse dates. Navnløse fordi de ikke betød noget eller fordi de aldrig blev?
Denne roman er ikke et hjertesuk eller en deprimeret kvindes skriverier. Der er ikke meget moderskabslitteratur og ammestuehistorier over den, og det er forfriskende at læse om andre sider af kvindelivet. Tak for det!
Lup på en verden, hvor vi ikke er lige meget værd som mennesker
Jeg er absolut ikke målgruppen, men romanen gav mig et indblik i en verden, jeg har aldrig har set ind i på egen hånd. Det er en bog alle kvinder bør læse. Unge som gamle. En verden hvor vi ikke er lige meget værd som mennesker. Men den er også morsom og umiddelbar og meget anderledes.
Og så giver den virkelig mange gode gå-i-byen tricks (hvorfor tænkte min veninder og jeg aldrig på at tage en pisk med i byen, da vi var i den alder – og der var ellers hestepiger i blandt os?), og man forstår at det med at hænge ud på Lilletorget er helt forkert og taberagtigt!
En dybfølt tak til Amanda for at lukke os ind i sit univers, sit mod, sine nedture og indblik i liv meget typisk for nogle, fremmed for andre. Læs, læs!
