Marie anbefaler: De uansvarlige
Åh, Erna! Den unge pige - på tærsklen til konfirmationsalderen - bor på et husmandssted med sin familie og halvsøskende på kanten til en lille støvet stationsby i begyndelsen af forrige århundrede. Vi er i en lille by med farverige drukmåse, fantaster, daglejere og gennemrejsende parfumesælgere. De unge går til bal, som unge gør, men de missionske har godt tag i byen og ikke mindst i Ernas mor, som er mere from end from. Lille Erna opdrages gudfrygtigt og opfører sig dydigt hvorimod halvsøsteren Agathe er som billedet på syndefaldet med sin evige røde læbestift. Det stille liv bevæger sig med en vildskab, som barnet for sent forstår. Eller forstår hun overhovedet?
Romanen er genudgivet i Gyldendal Nordisk-serien 2024.
Kvinder som ikke regnes
Både Hans Kirks ’Fiskerne’ (1928) og Tom Kristensens ’Hærværk’ (1930) spøger i min litterære erindring, når jeg nysgerrigt og grebet læser mig igennem ’De uansvarlige’. Men det er som om den kvindelige forfatter formår at lægge et ekstra lag på fortællingen med dels sin modige skildring af seksualiteten som noget, der ikke er forbeholdt mændene, og dels i sin skildring af de meget forskellige kvindeliv vi møder i den dramatiske fortælling.
Vi kommer tæt på den mandhaftige Sørine, som på mange måder er en bramfri åndelig vejleder i den lille by – egentlig bliver hun ’ikke regnet’ i byen, enlig og med et uægte barn som hun er. Men Sørine er sin egen og skrider stolt gennem byen i sin mandfolkefrakke og holder sin egen justits, når (mand)folk træder ved siden af hendes moralbegreber. Det mandlige klientel i krostuen er sært tiltrukket af hende, men hun bestemmer selv over sit liv, sin lille syvirksomhed og sin store datter.
Håb og drømme
Erna lever midt i det voksenliv, der udspiller sig mellem moderen Therese, faderen Ejnar og halvsøsteren Agathe. Hun er barnet, gennem hvis øjne vi som læsere lever med i de voksnes liv. Hun er umoden, uerfaren og forstår fx. ikke, hvorfor hun ikke må følges frem og tilbage med den pæne og renskurede Jørgen Christian. Jørgen Christian, som nok slet ikke regner hende for noget (overhovedet), og som rent socialt lever i en anden klasse. Kommis in spe. Alle hendes håb og drømme er bundet op på ham.
Social kontrol
De missionske kredse og deres indflydelse ligger og murrer nedenunder fortællingen som en slags sociale kontrollanter – selv den højt knejsende Sørine får de indirekte skovlen under sent i fortællingen. Hun må gå imod sit hjerte for at bevare kunder i sin lille syvirksomhed.
Jeg kan ikke anbefale romanen nok. Den er vild og nærmest ved at koge over i sine miljø- og skæbnebeskrivelser. Sprogligt Hulda Lütken overlegen og legesyg. Det må være årets gaveidé for mit vedkommende.
Baggrund
Forfatteren Hulda Lütken Hulda Lütken blev født i 1896 i Vendsyssel og blev efter et ca. 10-årigt ægteskab skilt og draget mod det litterære miljø i København. Hun færdedes i de litterære kredse omkring digterne Emil Bønnelycke og Tom Kristensen og det såkaldte Valby-parnas. I 1930’erne vendte hun hjem til Vendsyssel, hvor hun boede resten af sine dage, men af og til tog hun til hovedstaden for at få et litterært pust og var med kredsen om det litterære tidsskrift Vild Hvede og redaktøren Viggo F. Møller. I 1930’erne bidrog hun med digte til avantgardetidsskriftet ”linien”. (Kilde: Forfatterweb).
I 1930’erne vendte hun hjem til Vendsyssel, men af og til tog hun til hovedstaden for at få et litterært pust og var med i kredsen om det litterære tidsskrift Vild Hvede og redaktøren Viggo F. Møller. Læs mere om Hulda Lütken hos Forfatterweb.