Biblo
Biblo er et online fællesskab for børn.
Børn under 14 år kan dele interesser med hinanden i online åbne grupper. Grupperne kan handle om alt, og de kan oprettes både af børn og bibliotekarer. Hver gruppe handler om noget specielt, som man diskuterer i den gruppe. Vil man diskutere noget andet, kan man enten finde en gruppe, der passer bedre, lave sin egen gruppe eller spørge i gruppen 'Spørg Biblo'.
- Man kan se alt på Biblo.dk hele døgnet, men der er lukket for at skrive anmeldelser, indlæg, kommentarer og likes mellem kl. 21 og 09.
- Du kan se, skrive, uploade og deltage i konkurrencer på Biblo
- Man kan også låne bøger, film og spil på Biblo - lige som man kan på sit bibliotek.
Mange børn vil bruge Biblo både både i og uden for skoletiden. Man kan deltage i konkurrencer, der ofte laves i et samarbejde mellem skoler og det lokale bibliotek. For eksempel er 'Sommerbogen' Danmarks største læse-konkurrence med over 4.000 deltagere hver sommer.
ADGANG: Biblo.dk
Sikkerhed
- Biblo bliver overvåget og modereret af bibliotekarer, og børnene vil altid kunne komme i kontakt med en voksen.
- Biblo.dk kræver et UNILogin fra alle, der vil oprette sig som bruger.
- Biblo er skabt og køres af de danske folkebiblioteker.
Biblo kan bruges både i skolen og i fritiden - med sikkerhed.