Signe anbefaler små mennesker med store drømme!
'Små mennesker, store drømme' fra Forlaget Albert er en serie af billedbogsbiografier om de mest fantastiske mennesker - forfattere, kunstnere, musikere, designere, videnskabsfolk og sportsfolk.
Der er 21 bøger i serien. Alle de portrætterede 'børn' havde en drøm, og de opnåede det mest utrolige. De voksede op i forskellige samfundslag med fattigdom, krig, racehad, kvindeundertrykkelse og sygdom. De har måtte kæmpe for deres liv, rettigheder, og for verdensfreden. Flere af dem har fået medaljer, priser og Nobels fredspris.
Bøgerne har smukke forsider, gode illustrationer, lidt fakta og lidt foto. Forlaget anbefaler serien til højtlæsning fra 4-6 år, men store børn og voksne kan bestemt også have glæde af bøgerne - som en første introduktion til en historisk person eller til en lille tænkepause med en kop kaffe.
Signe har svært ved at vælge en 'yndlings' - men her er nogle stykker, resten kan du reservere nedenfor
Malala Yousafzai
Malala Yousafzai blev født 1997 i Pakistan. Hendes far var leder på en pigeskole. Malala glædede sig til hun skulle i skole. Hendes drøm var at alle skulle have ret til en uddannelse. Det er ikke alle piger, der får chancen til at lære at læse og skrive. Taleban overtog magten i Pakistan og de forbød tv og musik, og mente at piger skulle blive gift i stedet for at gå i skole. Taleban ødelagde pigeskolerne. Malala og hendes venner besluttede sig for at kæmpe for at alle skal have ret til en uddannelse. Malala skrev dagbog om sit liv under Talebanstyret og den engelske tv-station BBC delte hendes historier. Taleban brød sig ikke om at en pige udtalte sig, og Malala blev hårdt såret under et attentat. Senere oprettede Malala og hendes far en fond, der skulle forbedre pigers liv og deres ret til uddannelse. I 2014 blev Malala den yngste modtager af Nobels Fredspris og senere fredsambassadør for FN. Reservér bogen om Malala.
John Lennon (1940-1980)
En fortælling om John Lennon’s musikalske indflydelse i verden og hans arbejde for verdensfreden. John Lennon blev født under 2.verdenskrig i Liverpool i England og hans største drøm var fred på jord. Han voksede op hos sin tante. John var lidt af en ballademager, han elskede musik, og skrev sange og fik lavet et rockband, Beatles. Beatles blev verdenskendte for deres musik. John blev gift med den japanske kunstner Yoko Ono og sammen skrev de kærlighedssange og protestsange. John blev en af de største sangskrivere og en vigtig person for fredsbevægelsen. Reservér bogen.
Astrid Lindgren (1907-2002)
Billedbog om børnebogsforfatter der blev født på en gård ved Vimmerby i Sverige. Astrid og hendes 3 søskende hjalp til i marken og køkkenet. Astrid fik udgivet sin første historie, da hun var 13 år. Da Astrid var 18 år blev hun journalistelev og fik 2 børn. Astrid var ikke en helt almindelig mor, hun elskede at lege og digte historier. Som voksen forfatter skabte hun figurer som Pippi Langstrømpe, verdens stærkeste pige, og Emil fra Lønneberg - bla. inspireret af sin barndom. Hendes blev oversat til 100 sprog og der blev lavet film med Pippi og Emil fra Lønneberg. Astrid Lindgren fik 2 Hans Christian Andersen-medaljer for sit bidrag til bøgernes verden. Reserver bogen om Astrid.
Amelia Earhart (1897-1937)
Om den amerikanske pilot Amelia Earhart (1897-1937), som var den første kvinde til at krydse Atlanten alene i fly. Senere fløj hun over Stillehavet. Hendes drøm var at flyve hele vejen rundt om jorden. På sin rejse rundt om jorden, løb hun tør for benzin og en større redningsaktion blev igangsat. Men Amelia og hendes fly var forsvundet. I 1938 blev der bygget et fyrtårn til hendes minde på Howland-øen. Reservér bogen om Amelia.
Stephen Hawking
Billedbog om fysiker og videnskabsmand Stephen Hawking (1942-2018), der blev født i England i en intellektuel og excentrisk familie. Stephen var den ældste i søskendeflokken. Stephen kom på de bedste universiteter Oxford og Cambridge for at læse fysik. Da han var 21 år fik han en sjælden sygdom, der begyndte at lamme hans krop, og han kom til at sidde i kørestol, men hans hjerne fejlede ingenting. Stephen blev gift med sin ungdomskæreste og de fik 3 børn. Stephen var nysgerrig og drømte om at svæve ud blandt stjernerne til en fjern planet, for at løse universets mysterier. Stephen var fascineret af sorte huller, som er de mest mystiske og kraftfulde objekter i galaksen, at lyset ikke kan undslippe dem. Han kom på sporet af den største videnskabelige opdagelse i det 20. århundrede, en ny teori om, hvordan lyset slipper igennem de sorte huller som stråler, de bliver kaldt Hawkingstråling. Stephen forestillede sig at mennesker ville krydse galaksen og leve på fjerne planeter. Stephen blev en verdenskendt fysiker og videnskabsmand og et levende bevis på uanset hvor svært livet ser ud, er der altid noget du kan lykkes med. Reservér bogen om Stephen.