Marie anbefaler
Delphine Seyrig i rollen som Jeanne Dielman (foto: Filmstriben)

Marie anbefaler: verdens bedste film!

25.04.23
Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles

Marie har lige set verdens bedste film. Intet mindre. Og det er ikke noget hun bare ’synes’ efter en stor og meget speciel filmoplevelse. Det fremgår faktisk af en liste, som offentliggøres hvert 10. år hos det britiske filminstituts magasin, Sight & Sound

Magasinet spørger hvert 10. år ca. 1.600 filmkritikere, og de har i årtier næsten rutinepræget peget på ’Citizen Kane’, ’Vertigo’ og ’Cykeltyven’ som de absolut bedste film. Men som en dark horse og måske også som et tegn på at både tid og smag skifter ramte ’Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles’ førstepladsen i 2022. Og hvor ser man så sådan en film med en umådelig lang og mærkelig titel? På Filmstriben selvfølgelig!

Filmstriben: Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce 1080 Bruxelles (log på med lånerkortnummer/CPR og pinkode)

Filmen er langsom på enhver måde, og den er lang. Godt 3 timer. Vi er hjemme hos Jeanne Dielman, en godt 40-årig enke med en stor hjemmeboende gymnasiesøn. Hun er hjemmegående og hendes hverdag er fuld af rutiner og gentagende handlinger i en grad, at man i begyndelsen tænker:

”Magter jeg at se noget så langsomt?”

En hyldest til det langsomme, det trivielle, det hverdagsagtige

Langsomheden i scenerne, hvor hun forbereder aftensmåltidet er nærmest Knausgårdske i deres detaljeringsgrad. Men lidt efter lidt trækkes man ind i hendes næsten insisterende hverdagsrepetition og fastlåste rutiner og funderer over, hvad hendes hemmelighed er. Hvad er det der holder hende i gang – eller hvad er det der hindrer hende i at bryde ud af rutinen?

Filmisk er der en ro over scenerne, som jeg ikke har set andre steder. Indstillingerne holdes længe-længe-længe. Vi dvæler ved kartofelskrællingen.

Det stille liv kommer ud af kurs

Hemmeligheden er ikke at hun på ugentlig basis modtager mænd i soveværelset for at supplere den formentlig beskedne enkepension. Det skildres køligt og som en del af rutinen. Det er et vilkår og måske den eneste mulighed hun har kunnet identificere og samtidig opretholde facaden og hverdagen med sønnen. 

Halvvejs i filmen er det alligevel som hverdagen kommer ud af kurs, umærkeligt og markant på samme tid. Nu kendte vi jo lige rutinen og det næsten ordløse samvær med sønnen over aftensmaden. Men Jeanne Dielman er rystet, og skuespilleren Delphine Seyrig i den altdominerende hovedrolle er mesterlig i sin varetagelse af rollen. Det er underspillet, skrøbeligt og vildt på samme tid. 

Instruktøren Chantal Akerman var kun 25 år i 1975, da hun lavede filmen – og hun lavede den med et filmcrew kun bestående af kvinder. Modtagelsen af den belgiske film i Cannes var ikke begejstret, men snart efter blev filmen vist ved filmfestivaler verden over. ’Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles' kom først i dansk filmdistribution i 2020. (Kilde: Information, marts 2020).