Vi inspirerer: Jasmin elsker tegnserier
En af Jasmins yndlingstegnserier: 'Vampire Academy' af Leigh Dragoon
Biblioteksmedhjælper Jasmin Würtz
Jasmin Würtz

Tegneserier - som en film i dit hoved

07.05.20
Biblioteksmedhjælper Jasmin Würtz elsker at fordybe sig i tegneserier

Gode historier er dem vi kan sætte os ned og læse igen og igen. Og det gælder også for tegneserier. Tegneserier er ikke kun en alsidig måde at fortælle historier på, men for Jasmin også en af hendes yndlingsmåder at fordybe sig og absorbere en historie på

”Jeg har altid elsket tegneserier, og jeg har en dyb kærlighed for tegneserier, som jeg altid har delt med min kære far. Tegneserier er alsidige, og der er noget for enhver smag. Selv måden man læser sine tegneserier på er overladt til en selv. En klog mand sagde engang, at det er en god tegneserie, hvis man kan læse hæftet eller historien igennem ved kun at kigge billederne igennem – taleboblerne og brødtekst er blot med til at give din læse oplevelse et ekstra lag. 

Når jeg skal vælge den næste tegneserie, er det afgørende for mig, hvem der har tegnet den. Helt ærligt, kan det være den bedste historie skrevet i verdenshistorien, men hvis jeg virkelig skal nyde at læse mit tegneseriehæfte, skal jeg nyde tegnestilen og farverne, og jeg skal kunne identificere mig med den. Ellers falder min læseoplevelse til jorden – ikke for at sige historien ikke er vigtigt, for det er den. Men tegningerne og stregerne kommer først. For mig.

Et fantastisk medie

Jeg synes at tegneserier er et magisk medie. Jeg elsker hvordan min hjerne fylder hullerne ud imellem ruderne og imellem billederne hele historien igennem. Som en film i dit hoved laver min hjerne billeder, der faktisk slet ikke eksisterer i de tegneserier hæfte, jeg læser – så sejt! 

Når jeg befinder mig i et dødvande, fuldstændig ude af stand til at læse, så hiver jeg 'en gammel kending' frem. En af de historier jeg har læst en million gange før, der simpelthen altid inspirerer mig og giver mig et kæmpe spark kreativitet. Og derefter, så føler jeg mig genopladet og klar til at hoppe op på læsehesten igen! 

Hvis du har mod på at læse engelsksprogede tegneserier, så er der også et hav og en guldmine at finde ovre på Ereolen Global, hvor du blandt andet kan finde en af mine yndlings: Vampire Academy af Leigh Dragoon.”

Gode steder at finde tegneserier mens biblioteket er lukket