Ud på tur! Marie giver tip om sine aktuelle yndlingsture på Bornholm
Kysten ved Levka
Ud på tur! Marie giver tip om sine aktuelle yndlingsture på Bornholm
Kender du Blåskinsdalen? Prøv at gå ind fra Ringebakkesiden i stedet for fra kystsiden

Ud på tur!

31.03.21
I øjeblikket er Højlyngsstien måske den mest hypede gårute på Bornholm.

Højlyngsstien er lang – helt præcis 67 km og kan måske med fordel deles op i mindre bidder. Du kan fx starte oppe ved Slotslyngen og følg så den ret gode skiltning undervejs. Se kort her.

Men der findes jo utroligt mange andre fine steder at gå tur på Bornholm, her er nogle af Maries yndlingsture.

Nogle af Maries favoritter

Ringedalsbruddet <> Vang granitbrud

Rundturen ved Ringedalsbruddet > Blåskinsdalen > Vang er virkelig fantastisk, sine steder forventer man næste at møde trolde. Følg gul og blå rute her på kortet. NB! Let strabadserende og en del højdemeter, så husk gode vandresko eller -støvler.

Arnager <-> Fosforitten – eller længere sydover hvis du vil

Her følger du noget af kyststien og går højt på kanten af skrænten mod havet. Det særprægede navn fosforitter stammer fra et lille råstofeventyr i perioden 1918-20, hvor verden savnede råfosfat, læs historien her og se mere om området,

Hasle klinker <> Kullatippen – eller helt til Hasle Røgeri!

Vi cykler eller kører af og til Sorthat og parkerer køretøjet der, hvor man aner et stort industriområde i skovlysningen på vandsiden af Nyker Strandvej. Gåturen ind over det gamle delvis forladte fabriksområde er fascinerende i sig selv, men det er alligevel kyststien, som trækker i os. Læs om Hasle Klinker.

Ad kyststien ud for Hasle Klinker kommer vi – ud over det smukke og evigt foranderlige kig på Østersøen - forbi Ubådslyttestation Levka! Hvis du kigger dig godt for i skoven, så finder du informative plancher, som fortæller hele historien om ubådslyttestationen. Lidt længere ud af ruten når du de sære landskabsformation på Kultippen. Har du ikke været der før, så venter der en overraskelse – et nærmest månelignende kraterlandskab. Læs mere om Kultippen.

Inspiration: 367 ture i Bornholms natur

Gode turbøger
GennemseGennemse
  • Bog

På 367 ture i Bornholms natur

Af Finn Hansen (f. 1949) (2011)
Gennem 20 naturhistoriske temaer med kulturhistoriske emner ledes den besøgende gennem øens specielle geologi, flora ...
Læs mere
Søren P. Sillehoved: Bornholm ad kyststierne GennemseGennemse
  • Bog

Bornholm ad kyststierne

Af Søren P. Sillehoved (2016)
En guide til Bornholms kyststier, som er en vandresti øen rundt. I bogen præsenteres ruten i 10 etaper i urets retnin...
Læs mere