Marie anbefaler: Det blinde øje
Forfatteren af især skønlitterære værker og essays – også det dyreetiske essay ’Hvordan man laver dyr’ – Mathilde Walter Clark ville ikke skrive en bog om mink. Men det er hvad hun har gjort. Nysgerrig, frustreret og forfærdet – BESAT – og udstyret med et udpræget researchtalent kaster hun sig nærmest glubsk over kilderne; ny forskning, mediehistorier, gamle dokumentarer, Landbrugsavisen og meget mere. I en jagt på en forklaring: hvorfor det blev minkavlernes og ikke minkenes synsvinkel ’skandalen’ blev fortalt fra.
Helvede sat i system
Forfatteren Mathilde Walter Clark fik i løbet af det første Coronaår en rutine med at se de tidlige aftennyheder på TV. Det meste tv det år ligner for hende en katastrofefilm med et uendeligt produktionsbudget. I november fanges hun pludselig ind af minkaflivningerne, så velorganiseret og operationelt. Helvede sat i system. Hun bliver svimmel og kvalm og forstår ikke sammenhængen mellem medieoverskrifterne; det hun ser i tv, og det hun selv kan researche sig frem til ad mange kanaler. Hun suges ind af fakta, af historien og af aktuel dansk minkforskning. I det land i verden hvor koncentrationen af mink er allerstørst. En sand kriminalgåde.
Formen og de medvirkende
Med sin blanding af graverjournalistik og essay kan man ikke sætte en klassisk genrebetegnelse på bogen. Og som en 'rapport fra en forbrydelse' er der jo ikke en egentlig liste over medvirkende eller karakterer, men alligevel er der gengangere undervejs: ikke mindst talspersoner fra Kopenhagen Fur og seniorforskeren fra Foulum, som i mange mange år har forsket i minkenes velfærd eller snarere i optimering af erhvervet. Branchetalerøret Landbrugsavisen har også sin egen rolle i bogen.
Et faktum som Walter Clark tidligt lægger frem er: Verdens stigende ulyst til at anvende pels. Det er egentlig kun kineserne som stadig elsker mink.
Hændelsesforløbet
Den første del af bogen er kronologisk – man følger forfatterens oplevelse af coronatiden, hendes læsning af dagspressen og oplevelser med TV-aviserne (inkl. grædende minkavlere), og dernæst sættes man ind i den nære historiske baggrund i Danmark og Kina.
Hvis bogen var en kriminalgåde, så snævrer feltet af mistænkte sig langsomt men sikkert ind til at være landbrugslobbyen, minkavlernes forening og Kopenhagen Fur. En velsmurt og topprofessionel trio, som har forklædt sig med en kåbe af dyrevelfærdsetiske ’beviser’ og begreber, som tegner billedet af en dygtig branche som tjener ENORMT på, at kineserne fortsat ønsker at flashe deres rigdom i form af bla. minkpelse.
En gennemgående rygende pistol er den systematiske ignorering af dyrevelfærd – såkaldt uafhængig forskning bruges til at gøre branchen lækker for forbrugerne, bl.a. i form at strategisk partnerskab med fx Designskolen i Kolding. Uha.
Man kan måske klandre Mathilde Walter Clark for at udelade noteapparat og kilder, men det er den form hun har valgt. Mit bud er at hun har det hele systematisk noteret i sin arbejdsmappe på computeren.
Velskrevet og fængslende!