Marie anbefaler en ærlig og meget lidt smuk fortælling

Handler denne bog om Édouard Louis’ mors trøstesløse tilværelse og frigørelse fra en lunefuld mand i et råt fransk underklassemiljø? Eller handler den om en homoseksuel drengs barske opvækst i et gammeldags, maskulint miljø i Nordfrankrig ca. 140 km fra Paris? Den handler i hvert fald om stærkt vanskelige familierelationer.

’En kvindes forvandling’ er Édouard Louis’ fjerde roman, som graver dybt i hans egen historie. Han debuterede med ’Færdig med Eddy Bellegueule’ i 2014, hvor han populært sagt tog af hovedstolen og fortalte sin egen historie som kun 21-årig. De følgende romaner ’Hvem slog min far ihjel’ og ’Voldens historie’ er dels en lang kærlighedserklæring til faderen og dels en skarp og vred kritik af den franske stat.  

En ærlig og meget lidt smuk fortælling

I den aktuelle roman er moderen Monique i centrum, og det ligger absolut ikke lige for at kalde den ’en lang kærlighedserklæring’ – snarere er den en erkendelsesproces for forfatteren, hvor han i tilbageblikkene afslører sine egne rå overlevelsesmekanismer i forholdet til forældrene og særligt moderen. Stærkt står sætningen:

”Jeg var så vant til se hende ulykkelig derhjemme, at lykken i hendes ansigt var som en skandale, et bedrag, en løgn, der skulle afsløres hurtigst muligt” (s. 23). 

Den unge søn kan ikke håndtere, at moderen ved særlige lejligheder slår sig lidt løs og syger & danser til sin ungdoms yndlingsmusik – han hader det. ”Hold så op med den sang!” skriger han til hende. Som fremhævet i citatet, sparer han som forfatter ikke sig selv og viser sin egen unge akavethed overfor den mor, som blev husmor allerede som 18-årig, og som i løbet af få år sidder med 5 børn. I forholdet til Eddy (Édouard) eksisterer moderen kun som et hverdagsgråt serviceorgan. Og det er først i de lange tilbageblik på særligt hans gymnasietid, at han overfor sig selv indrømmer, at han i hele sin opvækst har fornægtet sin mor – i sit eget hoved, overfor kammerater i grundskolen og på sin vej som mønsterbryder.

I en refleksion over sin egen væren som ikke-mand i opvæksten (dvs. homoseksuel) – uden den traditionelle leg med maskulin virilitet som ’normale sønner’ ville have haft med faderfiguren - nærmer han sig en forståelse af moderens plads i tilværelsen, hvor hun lever begivenhedsløst som et appendiks til faderen. Også den homoseksuelle søn lever uden et fastdefineret livsindhold, fordi hverken hjemmet eller miljøet accepterer hans anderledeshed. 

At fortjene et andet liv

Romanens vendepunkt ligger der, hvor bogen alligevel bliver en kærlighedserklæring til moderen. 

”Hun [moderen] var overbevist om, at hun fortjente et andet liv, at dette liv fandtes et sted, på en abstrakt måde, i en virtuel verden, at hun kunne have strejfet det så let som ingenting, og at det udelukkende skyldtes et tilfælde, at hendes liv i den virkelige verden var blevet, som det var” (s. 21). 

Monique hanker op i sig selv og forlader sin (usle) mand gennem 20 år, og i den proces lærer mor og søn hinanden at kende, måske for første gang. Sønnen bliver rørt over at se hendes lykke - selv om hans ’klasseafhop’ stadig fylder meget for dem begge - og vi bliver rørt med ham.

’En kvindes forvandling’ er rå og rørende og kun 108 sider lang. Læs den også for det håb, den trods alt indgyder.