Marie anbefaler 'Huse i farver'
Søren Vadstrup: Huse i farver

Marie anbefaler 'Huse i farver'

09.11.22
Inspirerende og nørdet bog om farvevalg til gamle huse

Stor, flot fagbog af Søren Vadstrup til den som interesserer sig for kultur- og egnshistorie og arkitektur – eller simpelthen ejer et gammelt hus, som man ønsker at bevare i dets oprindelige stil.

Det kan jo være fristende at tænke, at Skagensgult kunne være skønt, men her i bogen får man inspiration til at forstå, og til at bruge de oprindelige farvevalg – og materialer. Bogen har superflotte illustrationer fra hele landet, også fra Bornholm. Inspirerende og nørdet på samme tid. Som kuriosum påpeges at de vestbornholmske landhuses engelskrøde farve er lavet med øget bindekraft i blandingen fra urin!

Bogens afsnit om bygningsfarvernes formål, hierarki og symbolik, materialefarver, facadefarver i land og by samt detaljerede anvisninger på arbejdsmetoder. Ja, det er nørdet, men også dybt interessant.

Som fagbog kan bogen bruges som en smuk bladre-bog, men også som en hands-onbog med anvisninger på bindemidler og farvevalg – og til at genskabe dit hus’ ’kulturhistoriske værdi’. Bogen inspirerer også mig personligt til at kigge (endnu mere) på gamle huse, når jeg kommer rundt i landet. 

Bogen indeholder også et stort udtageligt kort som på den ene side viser de klassiske historiske facadefarver, stilhistorie, og på den anden side viser landhusenes egnsfarver. Huse i farver (udtageligt kort)

Forfatteren er restaureringsarkitekt

Baggrunden for bogen er forfatterens mangeårige virke indenfor restaureringsarkitektur. Søren Vadstrup har en del andre bøger om bygningskultur og vedligehold på sit CV.

 

Reservér bogen
Søren Vadstrup: Huse i farver GennemseGennemse
  • Bog

Huse i farver

Af Søren Vadstrup (2022)
Handler om bygningernes udvendige farver i dansk arkitektur
Læs mere