Marie anbefaler: Roman om de helt store naturkræfter
Stormflod og saltvand og ødelæggelse og liv og død og håb og råhed
Sømanden Roar har sejlet på de 7 have og har som midaldrende slået sig ned på en lille holm ved Rødby fjord. En egensindig mand, en håndens mand med maskuline dyder, kunstneriske årer og respekt for havgudens hustru og nordisk mytologi. De lokale ser en særling, men en særling med livserfaring som rækker ud over deres. Og da den næsten mytiske 1872-stormflod kommer, oplever de, at Roar kender og har respekt for elementerne. Med efterdønningerne af stormfloden kommer en lille kasse sejlende, en kasse med en forældreløs baby. Roar kæmper mod fremskridtet og myndighederne, og han vogter sit barn. Med stædighed og ømhed.
Barsk og uhyre velskrevet historisk roman
Tonen i romanen er både rå og poetisk. Dunkelt, ulmende udvikler handlingen sig. Man bliver suget ind i den seje sømands modstandskamp og sender en tanke til kaptajnen i ’Kaptajnen og Ann Barbara’ af Ida Jessen – så forskellige de end er af herkomst og stand besidder de den samme stædige ukuelighed og genfundne ømhed i mødet med et uventet barn, som de ikke ’har brug for’ end sige ønsket sig.
Historien er primært fortalt gennem sømandens blik eller forfatterens blik på ham. En del tilbageblik til hans egen miserable barndom og ungdom på havet fungerer som en fin motor i forhold til hans gradvise tilknytning til barnet og omsorg for hende.
Afstikkere til nordisk mytologi fungerer ikke specielt godt for mig som læser, men de indeholder vigtige pointer i forhold til sømandens historie. Og andre læsere kan have tættere forhold til mytologien end jeg og derfor være i stand til at nyde dette element.
Fremtidstroen
Baggrundsrammen for romanen er den enorme flodbølge, der ramte det sydlige Danmark den 13. november 1872. Falster var forarmet inden stormfloden ramte, og de kystnære områder nærmest udtværet fra landkortet efter. Den lokale godsejer allierer sig få dage efter katastrofen med driftige folk med fremskridtstanker om at tæmme naturen - etablere diger, dæmninger og landbrugsland så langt øjet rækker. De vil fremskridtet, og det får de. De lokale mænd graver, graver og graver. Således også forfatterens egne forfædre. Babyen i kassen var hans oldemor.
Læs mere om Peder Frederik Jensen på Litteratursiden og Forfatterweb.
Foto: Ib Helles Olesen, Forfatterweb