Vi anbefaler: Intens roman om bornholmske Zahrtmann

Med Rønnedrengen Kristian Zahrtmann (1843-1917) indledtes sidst i anden halvdel af 1800-tallet en ny epoke i bornholmsk malerkunst. Zahrtmanns brug af komplementære farver og i det hele taget meget koloristiske stil var i opposition til mange af de etablerede samtidige malere. Han blev en af initiativtagerne til 'Kunstnernes Studieskole' (1885-1908), som senere også blev kendt under navnet 'Zahrtmanns Skole' på grund af hans store indflydelse.

Gennem pædagogisk begavelse prægede han flere generationer i dansk malerkunst og ikke mindst de såkaldte Bornholmermalere, der bl.a. tæller Karl Isakson, Olaf Rude, Edvard Weie, Oluf Høst, Niels Lergaard, Kræsten Iversen og Richard Mortensen. (Kilde: Bornholms Kunstmuseum og denstoredanske.dk)

Opdatering: Rakel Haslund-Gjerrild modtog d. 28. januar 2022 Weekendavisens litteraturpris. Til lykke!

Men hvem var han egentlig, ham Zahrtmann?

Men hvem var han egentlig, ham Zahrtmann? Det kan du - i fiktiv form - komme tættere på at forstå, hvis du reserverer Rakel Haslund-Gjerrilds nye roman 'Adam i paradis' - en mættet, forførende, sansende og overraskende historisk fortælling om den modne kunstner i hans sene år.

Rakel Haslund-Gjerrilds roman ligger i slipstrømmen på bl.a. Jesper Wung-Sungs 'Kvinde set fra ryggen' om maleren Hammershøis hustru. Haslund-Gjerrilds fortællegreb er et helt andet, men ikke mindre fascinerende grebet an. 

Det uvisse og det usagte

I fokus i 'Adam i paradis' er især forholdet mellem maleren og hans model, Zahrtmanns blik og sansning af motivet. Han betragter den mandlige model med stor sensualitet, begær og ømhed. "Der sættes ikke mange ord på køn og seksualmoral mellem romanens karakterer, alligevel emmer romanen af debatten om samfundets normer og forestillinger om det abnorme og forbryderiske i homoseksualitet. Det er uvist om Zahrtmann selv havde et kærlighedsliv til en mand, men ud fra malerierne lyser mandlig erotik." (Litteratursiden.dk)

Til at understrege netop det uvisse og usagte om Zahrtmanns eget privatliv tilføjer forfatteren en række dokumentariske afsnit, som belyser en række 'skandalesager' om mere eller mindre prominente samtidige homoseksuelle borgeres usædelige adfærd! "[...] oprindelige dokumenter om Den store Sædelighedsfejde, der fra 1880´erne og til starten af 1900-tallet var til stor debat. Retssystemet endte med at forhøre hundredvis og dømme mange homoseksuelle mænd for 'Omgængelse mod Naturen'"  (Litteratursiden.dk)

Samleren, æsteten og livsnyderen

Romanen rummer også fine portrætter af bifigurer som fx husholdersken, som ærlig talt ikke er særlig dygtig til sit job, men som måske gemmer på en kunstnersjæl. Også Zahrtmanns optagethed af blomster, frugter og natur er meget rigt beskrevet, og man ønsker sig inderligt en eftermiddag med te og sandkage i haven på Frederiksberg. Som et kuriosum rummer bogen også et appendiks, som beskriver inventaret fra Zahrtmanns dødbo - også her får man et fascinerende blik på samleren, æsteten og livsnyderen Kristian Zahrtmann.

Læs mere om Rakel Haslund-Gjerrild på Forfatterweb.

Kristian Zahrtmann: Adam i paradis (1913-14)