Eline læser sammen med sin søn
Bibliotekar Eline Stends Pedersen, som I til daglig mest møder på Nexø Bibliotek og i Rønne, arbejder ligesom alle os andre hjemme i øjeblikket. Og så er der jo også opgaven med hjemmeskoling. Hun har nok at se til.
Sammen med sønnen Sylvester, som går i 4. klasse på Hans Rømer Skolen, skal hun læse Bent Hallers 'Silke', Corona-lock-downperioden.
"Jeg er meget begejstret for Bent Haller, og glæder mig til at læse bogen. Jeg vil virkelig anbefale alle at læse hans bøger. Bent Haller skriver socialrealistisk, og det er en af mine yndlingsgenrer."
Du finder mange af Bent Hallers bøger på eReolen. Både lydbøger og ebøger.
Moderskabet
"I genren af bøger omkring moderskab, læser jeg lige nu 'Raseri' af Monica Isakstuen, der ligesom 'Gennem natten og vinden' af Maja Lucas, handler om en mors desperation af følelser, der for de fleste er tabubelagte. Bristede illusioner, der overgåes af krav, afhængighed og kærlighed, som kan dræne et ellers sundt individ for al fornuft."