Eline anbefaler samfundssatirisk roman
Lisbet Kjær Johansen debuterer med en roman om boligprisernes himmelflugt i landets hovedstad. Det er en fortælling om ulighed og uretfærdighed hos alle dem, der er gået glip af de store gevinster på boligmarkedet, også uden for København.
Karen og Louise er gamle veninder og flyttede som unge sammen i en stor herskabslejlighed på Nørrebro i 1990’ernes København, hvor de dannede et lille kollektiv med vennen Nis, der blev kærester og senere gift med Louise. De to overtog lejligheden efter at have fået barn, og Karen måtte finde sig et andet sted at bo.
Midt i livet
Nu er de midt i livet, og Karen som er på dagpenge har svært ved at ”holde skindet på næsen” og få økonomien til at hænge sammen, da hendes indtægter kun lige dækker udgifterne til andelslejligheden, hun bor i. Hun udlejer derfor sin lejlighed til Airbnb-kunder, for at få hverdagen til at hænge sammen. Det indebærer dog at Karen må finde andre alternative steder at overnatte, når gæsterne lejer sig ind i hendes lejlighed, imod andelsforeningens reglement. I sommerhalvåret finder hun en bænk i en park at overnatte på, og spenderer ellers tiden på cafeer, hvor en kop kaffe er prisen for at sidde i tørvejr og få lidt varme.
Karen aner håb
Karen bliver en dag ringet op af Louise (for gammelt venskabs skyld) der fortæller at Nis har forladt hende.
Det giver Karen mulighed for at være en støtte for den karriereorienterede veninde, og hun bliver frivillig den lille ”hushjælp” for Louise. Da Louise jo har masser af plads i herskabslejligheden efter hendes børn er flyttet hjemmefra, øjner Karen chancen for at kunne købe Nis ud og selv flytte ind (og få del i den nu 2.4 millioner kroners lejlighed)
”Måske kan hun sælge sin lejlighed, købe Nis ud, og på den måde måske få sin velfortjente del af rovet. »Lejligheden var 100.000 værd, da Karen flyttede ud, og Louise har ikke gjort andet end at bo her med sin familie til en meget rimelig husleje siden.«”
En let læst, samfundssatirisk roman om venskab, penge og privilegier!
